Ønskebiblioteket i marts

Ønskebiblioteket i marts

19 marts 2012 af Lis Billeskov
Dagene bliver længere, solen bliver varmere, biblioteket opfylder ønsker - kan man så forlange mere?

Tak for ønskerne - de strømmer stadig ind.

Det her gør vi/kan vi nu:

Vi har bestilt ekstra bøger hjem om mode. Se desuden www.pallesgavebod.dk i marts-april!

Vi har lavet en lille udstilling med hundebøger og ”Piger på sporet”-bøger

Vi har i alt fire foredrag i biblioteket i løbet af foråret. Læs mere: www.bibliotekshuset.blogspot.com   

Vi har startet en fagbogslæseklub. Læs mere om denne på vores egen hjemmeside!

En af vores brugere havde et ønske om at få en vejledning i el-installationer. Hun fik en kopi af os

Vi har fået sat sættekassen med de små bøger (kunstværket) tilbage på væggen i dagligstuen

Den kendte fotograf Viggo Rivad besøger fagbogslæseklubben d. 21. marts. Et ønske fra dem!

Der har været mange ønsker om fodbold-stof. Vi har købt ekstra ind af bøgerne om Zlatan og Messi!

Hvis man er ca. 9-12 år og særligt glad for the, småkager og bøger, kunne man jo overveje vores fantastiske ’Læseklub for børn & unge’… Tjek tidspunktet for det næste møde på vores hjemmeside!

Alle vores nyindkøbte Flunker-bøger (og der er pænt mange!!!) samt alle de øvrige nye bøger, vi har indkøbt ud fra jeres mange ønsker, er nu plastret færdig og sat ud til låns i biblioteket…

Vi har bestilt ekstra hjem af gåde og vitse-bøger! Tjek dem ud i den gennemsigtige kasse i hobby-afd.

Det her arbejder vi med:

Vi har skrevet en artikel til Amagerbladet, hvor vi opfordrer Amagerkanerne til at sponsorere installationen af en kaffe/kakao-maskine til os!

Det her kan vi ikke:

Vi har desværre ikke mulighed for at arrangere it-undervisning lige nu. Til gengæld henviser vi til kurserne på Sundby Bibliotek/Læringscentret i Kvarterhuset. Snup brochuren oppe i skranken eller spørg en af os! Vi kan desværre heller ikke på nuværende tidspunkt starte en Nobel-læseklub, men det er ikke umuligt, at der vil blive læst Nobel-vindende forfattere i en til flere af de allerede eksisterende klubber. 

Mange hilsner, Personalet i dit ønskebibliotek

Foto: Colourbox.com

Seneste kommentarer

Feedback