Julen falder på årets mørkeste tid og det var meget mørkt i gamle dage, så der var frit spil for både døde og levende.

De dødes gudstjeneste

Efter Reformationen var der mange katolske præster, som stadig holdt midnatsmesse julenat og de protestantiske præster fandt derfor på at fortælle deres sognebørn, at det var de døde, som holdt gudstjeneste julenat og mennesker, som fandt på at gå ind i kirken, ville ikke længere være levende om morgenen. Et kendt sagn er fra en gård ved Vokslev kirke. Om morgenen hører karlen kirkeklokkerne og vækker konen på gården, som skynder sig i kirke. Først da hun sætter sig i kirkestolen, ser hun at alle omkring hende for længst er døde. På opfordring fra sidemanden skynder hun sig ud af kirken og når hen til kirkedøren, da hun føler sin frakke blive revet af. Næste morgen ved morgengudstjenesten finder naboerne konens frakke udenfor, flået i småstykker.

Julespøgelser

Det er dog ikke alle afdøde der går til gudstjeneste julenat. Nogen vælger at ”blive hjemme” og gå igen i kendte omgivelser. Mange af disse julespøgelser har ifølge de gamle historier med barnemord at gøre, måske pga. barnemordet i biblen begået af Herodes. På adskillige danske herregårde er der spøgelser hver juleaften og i Kalundborg kørte Hans Lindenow gennem  Skibbrogade med sit hoved under armen.

Dødsvarsler

På Samsø og mange andre steder kunne man julenat møde helhesten. Helhesten er ifølge flere gamle sagn genfærdet af heste, som blev levende begravet for at give held ved kirkebyggerier.
I mange egne kunne man desuden risikere at møde Elleskytten med sine glammende hunde. Elleskytten er også kendt som Goen og menes at være ingen ringere end Odin. Elleskytten er kendt i hele Norden og hans oprindelige opgave var at bekæmpe Ellekvinder (Elvekvinder). I Danmark blev han opfattet som farlig for mennesker og at møde ham eller helhesten en julenat betød døden, enten for en selv eller en man var tæt på.
Julenat var også natten, hvor man tog varsler. Hvis man, under julemiddagen, gik udenfor og kiggede ind gennem vinduet, ville man kunne se hvem der ville dø i den kommende år. Ligeledes kunne man på kirkegården tage noget muld på hovedet og derved blive i stand til at se næste års døde. Men det var ikke ufarligt. Blev man opdaget, betød det døden. En karl, som en julenat vovede sig ud på kirkegården, kendte alle, der gik forbi, undtagen en med en strikke om halsen. Det viste sig at være karlen selv og ganske rigtig, inden næste jul havde han hængt sig.

Menneskeskabt uhygge

De unge karle på gårdene, som arbejdede hårdt hele året, benyttede julens frihed til at lave sjov og ballade. De klædte sig ud og rendte rundt til sognets gårde og forsøgte at skræmme bønderne. Meningen med spøgeriet var som regel at blive inviteret ind på gårdene og beværtet. Vel indenfor blev der fortalt uhyggelige historier og leget forskellige lege.

Ordet julelege bliver stadig brugt om handlinger, som ikke er helt fine i kanten. Det er nu ikke fordi disse lege var særlig uhyggelige. De fleste er lege vi kender den dag i dag, som f.eks. ”Tag den ring”, mens andre var lege, hvor de unge karle og piger benyttede lejligheden til at komme lidt tættere på hinanden. Og det kunne på de tider såmænd være skræmmende nok for en præst. Så skræmmende at det i 1683 blev påbudt at ”al forargelig legen om julen” er forbudt og skal straffes strengt. De skræmmende eller forargelige lege var ofte sang- og pantelege, hvor sangteksterne lagde op til at deltagerne smed tøjet styk for styk, ”så længe man har klæder på kroppen” eller hvor panten ofte var et kys eller et stykke tøj.

Heldigvis er julen ikke længere skræmmende og for os er det værste der kan ske måske netop at hunden spiser andestegen. Og dog, hvem ved hvad der sker på kirkegåden julenat? Og på mange herregårde fortælles der stadig om mærkelige skikkelse og uhyggelige lyde ved juletid.

Materialer: 
• 
  • Bog

  Mysteriet om helhesten og andre dødsvarsler

  Af Nils Aage Jensen (f. 1935) (1998)

  Om varsler om død i forbindelse med kirkelammet, gravsoen, helhesten og natravnen. Sidst i bogen et afsnit: "Jamen, passer det?"

  SerieMysteriet om -

  Klassemærke39.3

  EmnerFolketro

  Emneordfor 13 år nonfiktion for 12 år for 11 år varsler folketro
• 
  • Bog

  Vore gamle kalenderdage

  Af Ruth Gunnarsen (2001)

  Titel: Vore gamle kalenderdage : tro, overtro, fest og højtid i svundne tider

  En kalenderstok fra 1531 fra Roskildeegnen danner grundlag for beretningen om, hvordan bondebefolkningen fulgte årets gang, inden kalendere blev almindelige

  Klassemærke39.3

  EmnerFolketro

  Emneordvarsler nonfiktion traditioner mærkedage helligdage højtider folketro
• 
  • Bog

  Familiens højtider i gamle dage

  Af Ruth Gunnarsen (1985)

  En beskrivelse af hvorledes jævnt velstående bondefamlilier i perioden 1600-1880 fejrede bl. a. bryllup, barnedåb, konfirmation og begravelse

  Klassemærke39.5

  EmnerFesttraditioner

  Emneordnonfiktion
• 
  • Bog

  Den gamle jul i tekster og billeder

  (1989)

  Gennem erindringer og sange gives et billede af gamle dages juletraditioner, julelege, julesange og julehistorier

  SerieSamhørende: Den gamle jul i tekster og billeder. Den nye jul i tekster og billeder

  Klassemærke39.55

  EmnerJuletraditioner

  Emneordnonfiktion juletraditioner jul erindringer
• 
  • Bog

  Et juleeventyr

  Af Charles Dickens (1991)

  Den gamle, sure og nærige Scrooge får julenat besøg af tre ånder, der får ham overtalt til at blive et bedre menneske

  Klassemærkesk

  EmnerSkønlitteratur

  Emneordfiktion