Biblioteket i lommen

Biblioteket i lommen

28 september 2011 af Københavns Biblioteker…
Københavns Biblioteker lancerer en ny mobil hjemmeside m.bibliotek.kk.dk.


Det nye mobilsite giver brugerne mulighed for at møde biblioteket on-the-spot, når de har tid, og hvor de har tid, døgnet rundt. Det kan være ved stoppestedet, i bussen eller mens man venter hos tandlægen.


 

På Android kan man downloade en app, der linker til mobilsitet. (Søg på Københavns Kommune). En iPhone app er også på trapperne.  


m.bibliotek.kk.dk kan man søge i Københavns Bibliotekers materialer, se bibliotekernes åbningstider, læse om bibliotekets tilbud og holde sig opdateret om arrangementer og nyheder. Når man logger ind med sit lånerkortnummer og pinkode, får man mulighed for at reservere materialer, se sin lånerstatus og forny materialer.


 

Ifølge nye tal fra Gallup har næsten hver tredje dansker en smartphone, og ca. 100.000 danskere ejer en tablet-PC, mens 300.000 overvejer at anskaffe sig en. En naturlig følge af den udvikling er, at webtrafikken fra mobile enheder er kraftigt stigende. Det har givet folk langt flere muligheder, bl.a. i forhold til konstant informationssøgning og kommunikation.


 

Københavns Biblioteker lancerer om kort tid nogle apps, der er målrettet bibliotekernes selvbetjeningstilbud.


 

Det nye mobilsite er udviklet som OpenSource og i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Aarhus og Kolding.

Kommentarer

den virker

Abdinaim Hussein Hassan Ali… 12. oktober 2011 - 15:53

Seneste kommentarer

Feedback