I modsætning til tidligere, hvor man kun kunne låne bøger fra sit lokale bibliotek, kan Københavns Biblioteker i dag tilbyde sine læsere den service, at kunne bestille bøger fra et hvilket som helst lokalbibliotek uden at bogen behøver at blive afleveret det sted, hvor den oprindeligt er blevet lånt. Bibliotekernes materialer fungerer i praksis som fælleseje, hvilket medfører et mere dynamisk og varieret materialetilbud på de enkelte biblioteker.

Nej tak til morskabslæsning
I den allerførste periode af Københavns Bibliotekers historie var bogbestanden af en ret beskeden størrelse med et meget stort antal klassiske værker. Primært faglitteratur omhandlende geografi og historie, og kun en lille vægt på samfundsforhold og erhverv.  Skønlitteraturen, eller ”morskabslæsning”, som den i nogle bogfortegnelser kaldtes, var langt op i tiden en forkætret størrelse, og der var begrænsninger på, hvor mange bøger man kunne hjemlåne, f.ek.s var det tilladt at hjemlåne flere faglitterære bind end romaner. Desuden var kravene strenge til den skønlitteratur, man anskaffede. Det skulle være kvalitetslitteratur og ikke ren underholdning, som triviallitteratur og også, i datidens optik, kriminalromaner.

Musik og film lige så vigtige som bøger
Der er i offentligheden stadig mange livlige diskussioner om, hvad der er folkebibliotekers kerneydelser i et samfund, som hele tiden ændrer sig. Biblioteket forbindes traditionelt med udlån af bøger og det er fortsat den største enkeltaktivitet. Men biblioteksloven anno 2000 stillede de forskellige medier lige og samlingerne af musik og multimedier blev udbygget ligesom der skete en udvidelse af befolkningens adgang til internettet.