Kbh læser: Homohøns, hattedamer og hollandske hættepessarer

Dette arrangement har allerede fundet sted!
Tirsdag, 8. November 2011 - 19:30 - 21:00
0 kr.
- en rejse i mellemkrigstidens seksualdebat med læge CHRISTIAN GRAUGAARD og skuespiller BODIL JØRGENSEN

Der er sex på skrift - og mellem linierne - når Østerbros to biblioteker inviterer til Kbh Læser 2011 i Krudttønden. 2 aftener med ophedet oplæsning + sekualdebat fra dengang swing var noget man dansede til. Denne aften:

 

Sammen med skuespilleren Bodil Jørgensen tager forfatter,digter, læge og formand for Sex & Samfund, Christian Graugaard, tidsmaskinen tilbage til 20'ernes og 30'ernes glemte seksuelle revolution. Mellemkrigstidens seksualdebat var et blomstrende slagsmål fuld af sædelighedsfejder, idealisme, illegale aborter og swing, og vi kan love en aften fuld af lyrik, musik, vid og overraskende sexfakta. 


KONGELIG FREMFØRELSE
Tidens digtere tog også dansefatning på tabuerne, og mangen en snerpe blev trådt over tæerne. I de år fik vi noget af den vildeste, smukkeste og mest originale danske digtning der findes, og hvem skulle fremføre den, hvis ikke Kongelig skuespiller Bodil Jørgensen.

Bodil Jørgensen er senest set som sønderjysk bondekone I Rytteriets dialektservice på DR2 og spiller lige nu Frostine i Molières Den Gerrige på Det Kgl. Teater. Men denne aften står den altså på tekster af Tom Kristensen, Jens August Schade, Hulda Lütken, Hans Scherfig m.fl.

Christian Graugaard har blandt andet skrevet digtsamlingen 'Febertræer', opslagsværket 'Sexleksikon - fra abe til Aarestrup', oplysningsbøgerne 'Kun for drenge - værd at vide om krop, følelser og sex', 'Kend din krop, mand' og det smukke hybridværk 'Corpus - rejser i menneskekroppen'.

Sted: Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø

Se også: http://www.facebook.com/event.php?eid=212502448820191

Dette arrangement blev oprettet 27. oktober 2011 af Christine Nederlund

Andre arrangementer som måske kan være af interesse:

Feedback