Kbh læser: Sex på skrift - erotikken i bøgerne
Forfatterne Lotte Garbers og Henrik List tør - som nogle af de meget få danske forfattere - skrive ærligt, realistisk og måske endda politisk ukorrekt om sex i deres litteratur.
De to har om nogen givet sex- og erotiklitteraturen et tiltrængt skud saft og kraft. Garbers' ti erotiske noveller i 'Prøverummet' ramte i 2009 et længe fejlernæret publikum og nåede på kort tid overvældende fem-cifrede salgstal, mens Lists hudløse noveller og intimt selvudleverende beretninger fra bl.a. de seksuelle undergrundsmiljøer fra København til Paris til Bangkok til Los Angeles har gjort ham til skurk for mange og helt for flere.
Henrik List, som senest i 2010 udkom med L.A.-rejse-essayet 'Scener fra Sunset Boulevard', læser fra novellesamlingen 'Pussyland', gonzo-rejsebogen 'Bangkok ladyboys' og sin store seksualpolitiske essaysamling 'Sidste nat i Kødbyen' fra 2007
Lotte Garbers debuterede i 1999 med 'For egen vinding' Siden er kommet 'Hun har det hele' og 'Pendul' og senest romanen 'Sicilien sitrer'. Romanen 'Bange mænd' er lige på trapperne, men denne aften bliver vi i 'Prøverummet'.
Efterfølgende sex-talk
Hvad de to tør, hvor andre tier - vil læge, forfatter og formand for Sex & Samfund, Christian Graugaard, prøve finde ud af i den efterfølgende samtale om tidens kvinder og mænd; den sex vi får, og den vi ikke får – derhjemme, på skrift, og mellem linierne.
Sted: Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø
Se også:
Andre arrangementer som måske kan være af interesse:
-
Strikkecafé
16. maj 2012 -
NemID - Nøglen til selvbetjening (kursus)
16. maj 2012 -
Find det selv på borger.dk
16. maj 2012 -
Release Party Astrid Engberg
16.-17. maj 2012 -
Fantasticon 2012
1.-2. juni 2012