MADS OG NANNAS SEXSHOW i Krudttønden

Dette arrangement har allerede fundet sted!
Mandag, 7. November 2011 - 19:30 - 21:00
0 kr.
- et stand-up-foredrag om sex, porno og plastikpikkemænd. Øbro Jagtvej Bibliotek og Østerbro Bibliotek inviterer.

Sex er sjovt, så det skal seksualundervisning også være. Derfor har komiker Mads Brynnum og seksualvejleder Nanna Quvang slået sig sammen og lavet et stand-up foredrag om sex, porno, prævention og plastikpikkemænd. Målet er at gøre sex lidt mindre højtideligt, så der er plads til at fjolle, være usikker og stille 'dumme' spørgsmål - og i det hele taget få punkteret nogle af de myter der er om sex. www.madsognanna.dk

Hvornår man er klar? Hvad man skal passe på, og hvordan gør man det egentlig? 'Og jeg skal nok sørge for at være den pinlige – så behøver andre ikke være det,' lover Mads. 'Og så handler det om, at ungdommen måske slet ikke er så ødelagt af porno og plastikpikkemænd, som de voksne går og tror,' siger Nanna.


Mads er stand-up komiker og har blandt andet været vært på The Voice og Radio 100FM, deltaget i Comedy Fight Club, skrevet tegnefilm og meget andet. 'Jeg har prøvet det der sex,' udtaler Mads.

Nanna er uddannet seksualunderviser fra Sex og Samfund, og bestyrer nannasexblog.dk – en videoblog om sex og kærlighed. Hun har været fast sexekspert
på The Voice og er lige straks kandidat i psykologi fra RUC.

Alder: 15-23-årige

Sted: Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh Ø

Se også: http://www.facebook.com/event.php?eid=125245584249894

Dette arrangement blev oprettet 27. oktober 2011 af Christine Nederlund

Andre arrangementer som måske kan være af interesse:

Feedback