Hovedbiblioteket

Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, pegede under debatten ved ’Tæsk’-arrangementet onsdag d. 8. sept., på Jakob Ejersbos dystopi om ulandsbistand og de uovervindelige kulturforskelle for udsendte ulandsarbejdere og deres børn (trilogien Eksil, Revolution, Liberty). Disse ovenud populære romaner minder meget om Astrid Saalbachs grundsynspunkt, at ulandsbistand ikke nytter, men tværtom ofte gør ondt værre. Hendes holdninger og ikke mindst hendes teaterstykke ”Rødt og grønt” har slået hul på et udbredt tabu i ”godhedsindustrien”, som bredt afviser og har paraderne oppe. Desværre HAR Astrid Saalbach en pointe.

Men den "gode historie", ulandsarbejde i øjenhøjde så at sige, findes også! Rigtig mange endda. Jeg vil nøjes med (og tillade mig) at anbefale et link fra min datters unikke projekt/ophold/igangsætningsarbejde i det sydvestlige Tanzania, som hun i samarbejde med græsrods-ulandsorganisationen Bongo Development Tourism, realiserede fra november 2009 til juli 2010 i et sabbatår fra sit studium som antropolog og medieuddannet. Et hiv/aids oplysningsarbejde, som nu er videreført af lokale kræfter og den lokalgruppe, der blev aktiveret og uddannet.. Et helt igennem lokalt funderet forløb i et ligeværdigt samarbejde. Linket er hendes engelsksprogede blog (andetsprog i Østafrika), der egentlig løbende burde være skrevet på swahili, det lokale hovedsprog, som min datter imidlertid "først nu" behersker til husbehov: http://bongodox.blogspot.com/

• log ind for at skrive kommentarer