Fra skældsord til slagord

Fra skældsord til slagord

9 oktober 2012 af Linda Falck
Den forunderlige fortælling om, hvordan et ords betydning kan ændre sig fra noget, man for alt i verden vil undgå til at være værd at kæmpe med livet som indsats for.

Det er intet mindre end grundstenen i vores moderne samfund – vores demokratiopfattelse der her er til historisk undersøgelse. På næsten krimimaner leder begrebshistorikeren Jeppe Nevers læ­ser­en igennem demokratibegrebets historie i bogen Fra skældsord til slagord – Demokratibe­greb­et i dansk politisk historie. I den kronologiske fremstilling spiller Aristoteles og Den Franske Revolu­ti­on i begyndelsen centrale (skurke)roller, men også forfatninger og grundlove som vi i dag ser som ga­rant­er for de­mo­kratiet indtager over­rask­ende roller. Men efterhånden ov­ertages de dominerende hovedroller af friheden og folket iklædt ytringsfrihed og medbestemmelse.

 

Særlig interessant er det at få begrebets historie fortalt med danske for­ud­sætninger, debatter og ar­gu­menter og så opdage at det (selvfølgelig) alt sammen sker i en europæisk idehistorisk samklang; for til sidst at blive efterladt med en lille deterministisk tvivl om at der må­ske må være be­stemte historiske forudsætninger til stede for at demokrati fødes, udvikler sig og vi­ser sig levedygtigt og værd at bevare: Hvorfor er vores vej mod demokrati tilsyneladende gået så smertefrit og ganske anderledes end andre steder – eller hvad?

 

Det er dog ikke det danske demokratis historie og udvikling Nevers undersøger, men hvordan teo­retikere, me­ningsdannere, politikere og sidenhen folket har defineret og forstået ideen om demo­krati og de begreber, værdier og associationer de har sat begrebet i forhold til. I den udvik­lings­hi­storie ledes læseren fra den klassiske opfat­telse af begrebet som én af tre flertalsstyreformer hen­ov­er be­grebets trans­for­mation i køl­vandet på Den Fran­ske Revolution som gør det til et debatpolitisk be­greb. I 1800-tal­let knyttes det langsomt til tidens yndlingsbegreb Folket for omkring Første Verdenskrig at få den moderne dagsordensættende betydning under indvirkning af socialdemokratiets parole om det parla­men­ta­ri­ske demo­krati som middel til at opnå det sociale demokrati, og den lige valgret og par­­la­men­­tarisme i den nye Grund­lov (1915).

 

I Nevers fortælling forstår man, hvordan sporene skræmmer når verden går amok: De personer der sid­en­hen er set som det danske demokratis faddere og grundlovsgivere så nemlig udfordringen i at gi­ve dan­nede bor­gere indflyd­else under en monark uden at la­de det føre til pøbelvælde og fler­tals­tyranni. De fleste af dem ville be­tak­ke sig for at blive kaldt demokrater: det var tværtimod deres mål med grundloven at sikre samfundet mod de­mo­krati, da det ikke havde ført noget godt med sig.

 

Men læs selv fortællingen om hvordan ordet der havde en århundrede lang levetid som en utopisk og ik­ke særlig attrå­værdig samfundsindretning i den klassiske forfatningslære først blev et politise­ret skældsord for nu at være dét grundbegreb i vores samfundsforståelse som næsten al mo­der­ne po­li­tik drejer rundt om og bliver målt i forhold til.

 

 

Seneste kommentarer

Feedback