
Østerbro Bibliotek er lokalbibliotek for indre Østerbro. Det er et indbydende og travlt hovedstadsbibliotek, hvor du kan få hjælp til at finde det, der lige interesserer dig, blandt vores mange spændende materialer. Det kan være, du bliver inspireret til ny læsning eller får lyst til at låne en film eller et stykke musik med hjem. Måske har du bare lyst til at hygge dig med en god kop kaffe og læse i vores tidsskrifter og aviser.

På Østerbro Bibliotek finder du en stor og veludbygget samling af magasiner og tidsskrifter. Du finder desuden en stor samling engelsksproget skønlitteratur, en særsamling af fantasy litteratur på både dansk og engelsk samt Danmarks største samling af rollespilsbøger.

Der afholdes jævnligt arrangementer på Østerbro Bibliotek. Det kan være alt fra musik mellem reolerne til litteraturforedrag.

Vi tilbyder desuden en række kurser i løbet af forårs- og efterårssæsonen, hvor du kan lære at blive bedre til at bruge internettet og få hjælp til at forstå og anvende nogle af de værktøjer, man bruger på en PC. Hold øje med vores arrangementer her på hjemmesiden eller hent en folder på biblioteket. Du er også velkommen til at sidde og arbejde på bibliotekets velegnede siddepladser med udsigt til Dag Hammarskjölds Allé.

Østerbro BIbliotek er også vært for Copenhagen Cultural Network og har særligt fokus på internationale aktiviteter.
Du er altid velkommen på Østerbro bibliotek, hvor personalet står parat til at hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Østerbro Bibliotek
*****
Østerbro Bibliotek åbnede i 1885 og er et af Københavns Kommunes ældste og største biblioteker. Biblioteket har ca. 92.000 materialer på hylderne og 250.000 besøgende om året (2009). Du kan finde en gennemgang af bibliotekets historie her.
Medarbejdere
-
Bibliotekar
-
Biblioteksassistent
-
Bibliotekar
-
Bibliotekar
-
Bibliotekar
-
Kommunikations- medarbejder
-
Kommunikations-medarbejder
-
Biblioteksmedarbejder
-
Bibliotekar
-
Projektkoordinator
-
Kontorfunktionær
-
Leder
-
Bibliotekar
-
Bibliotekar
-
Ekspeditions- sekretær
-
Kontorfunktionær


















