Rådhusbiblioteket

Wenck udarbejdede i første omgang en række forslag, som politikerne forkastede, fordi de fandt hans ideer for overdådige. Han lavede derfor et nyt, mindre luksuriøst forslag, der faldt i bevillingshavernes smag, og så kunne byggeriet gå i gang.

Den nye banegård blev bygget i mursten, skifer og granit og med et væld af dekorationer. Og selvom der skulle spares, kunne overarkitekt Wenck stadig være tilfreds med resultatet. Hovedhallens hvælvinger var i rødmalet pommersk træ og oplyst af store elektriske lysekroner, der var farvede vinduer med danske byers våbenmærker, og udvendigt var murene prydet med masker af de mænd, som havde haft andel i bygningens opførelse.
Kilde: Christian Larsen, Rigsarkivet.

Wikipedia: Københavns Hovedbanegård

Materialer: 
• 
  • Bog

  Vi mødes under uret -

  Af Morten Flindt Larsen (1994)

  Titel: Vi mødes under uret - : glimt af livet på Københavns Hovedbanegård gennem tiden

  Klassemærke65.841 65.841:6

  OpstillingJernbanetrafikkens historie i alm.

  Emnernonfiktion jernbanetrafikKøbenhavns Hovedbanegård historie banegårde 1900-1999
• 
  • Artikel

  Da København fik sin hovedbanegård nummer tre.

  Af Christian Larsen (2011)

  Om byens første to banegårde og deres passagerer. Arkitekten Heinrich Wenck lagde vægt på, at den ny hovedbanegård skulle være "passende for Danamrk - for vort lands Forhold og Karakter - således, at de sidste Indtryk, som bortdragne Danske fik, var det samme, som mødte de ankommende Fremmede: Noget dansk". Hovedbanegården blev indrettet med "det allermoderneste til Publikums Bekvemmelighed" - der var garderober, omklædningsværelser, barber og mulighed for at få sig et bad. Indvielsen fandt sted den 30.11.1911 under overværelse af kongehuset, ministre m.fl

  Emnerbanegårde