Københavns Hovedbanegård fylder 100 år

Københavns Hovedbanegård fylder 100 år

1 november 2011 af Sarah Højmark
Den 30. november 1911 blev Københavns 3. Hovedbanegård indviet. Den blev tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck (1851-1936), der bland andet også stod bag Østerport station samt stationerne langs hele kystbanestrækningen. Se også udstillingen om Hovedbanen i montrerne ved rådhusets hovedindgang.

Wenck udarbejdede i første omgang en række forslag, som politikerne forkastede, fordi de fandt hans ideer for overdådige. Han lavede derfor et nyt, mindre luksuriøst forslag, der faldt i bevillingshavernes smag, og så kunne byggeriet gå i gang.

Den nye banegård blev bygget i mursten, skifer og granit og med et væld af dekorationer. Og selvom der skulle spares, kunne overarkitekt Wenck stadig være tilfreds med resultatet. Hovedhallens hvælvinger var i rødmalet pommersk træ og oplyst af store elektriske lysekroner, der var farvede vinduer med danske byers våbenmærker, og udvendigt var murene prydet med masker af de mænd, som havde haft andel i bygningens opførelse.
Kilde: Christian Larsen, Rigsarkivet.

Wikipedia: Københavns Hovedbanegård

Seneste kommentarer

Feedback