Rådhusbiblioteket

Andersen, Poul
Kochs telefonkiosk
Engang var Kochs telefonkiosk et velkendt inventra i det københavnske bybillede. I dag er den ret sjælden, men på Østerbro findes et fredet eksemplar af kiosken.
i: 2100 Ø. 2011, nr. 4.

Hørsted, Finn
Engelhardtvognen fylder 100 år
Knud V. Engelhardt tegnede en række sporvogne til KS, hvor vognstyreren fik egen forperron. Vognene var ret små og der var ikke plads til konduktøren på forperronen. De blev derfor hurtigt udrangerede, men under besættelsen blev de sat i drift igen efter ombygning med forlængede perroner og undervogne.
i: Bytrafik. 2011, nr. 5.

Janssen, Jan E.
Pesten kom til København
Epedemien kommer fra Helsingør og på trods af lukkede porte breder smitten sig. Konge, adel og velhavere flygter og 1/3 af befolkningen, 23.000 dør og begraves ofte lempfældigt på pestkirkegårdene. I foråret 1712 begynder den store oprydning og de velstående vender tilbage, men der går mange år før sorgen hos de levende, enker, enkemænd, forældreløse og barnløse lægger sig.
i: Stræderne i København. 2011, nr. 10.

Kargaard, Maria
Med stor fare og besvær. Social dynamik under den anden Carl Gustaf-krig
Under den anden Carl Gustaf-krig (1658-1660)belejrede den svenske hær København. Da første angreb på byen slog fejl, måtte svenskerne opføre en fæstning, der kom til at ligge i Brønshøj fra Bellahøj og op mod Degnemosen. De lokale bønder hjalp mod betaling med arbejde og transport og over tid udvikledes sociale relationer. De op til 10.000 menige soldater beboede lejren med deres familier ,og hæren var et omvandrende landsbysamfund,. Efter stormen på København den 11.2. slog gruelig fejl, flyttede kampene til andre dele af landet, og til slut var der kun omkring 5.800 mand i lejren - kampen drejede sig nu om at skabe et hjem og forsørge sig selv og familien, indtil afgørelsen kom. Fredsaftalen blev underskrevet den 27.5.1660, svenskerne skulle hjem og en tid med at tjene en ekstra skilling ved at gå dem til hånde forsvandt for de lokale bønder. Nogle få svenskere blev og ses i kirkebøgernes begravlesafsnit blandt tilflytterne.
i: Personalhistorisk tidsskrift. 2011, nr. 2.

Lehrmann, Flemming
Sofiebadet er både historie og nutid
Badeanstalten i Sofiegade blev bygget i 1909, tegnet af stadsakiktekt Wright. I 1997 var det slut med den kommunale badeanstalt, og med midler fra fonde og kommunen blev lokalerne indrettet til et moderne bad, som bl.a. byder på hammambad der resulterer i stort velvære.
i: Stræderne i København. 2011, nr. 11.

Lillelund, Jesper
Karantæne, sundhedspas og bortsendelse af svin
Pestepedemien 1711-1712 var den sidste større epidemi, og den ramte hovedsagligt Nordsjælland og København. I artiklen berettes om pestens forudsætninger, dens vej til København, Magistratens modforanstaltninger og senere oprettelse af en Sundhedskommission, der iværksatte yderligere tiltag for at dæmme op for smitten. Studenterne fra Regensen måtte agere ligbærere for de fornemste, pestpræsterne døde og blev erstattet af teologistuderende, fangerne fra Bremerholms Fængsel blev udkommanderet til at være ligbærere og gravere. Der blev kørt ekstra jord til kirkegårdene, Østerport blev anvendt til ligtransporter og svinene blev forbudt i byen. Sundhedskommissionens pestforordninger forhindrede ikke dødstallet i at stige til 15.000 i august og september, derefter faldt tallet og den 2. april 1912 blev trafikken gennem Østerport åbnet igen, og pesten var stort set overstået.
i: Siden Saxo. 2011, nr. 3.

Nielsen, Anja
Pesten i København 1564
På grund af manglende kildemateriale har det været vanskeligt at undersøge de tidlige danske pestepidemier, men et overset begravelsesregnskab, der dækker perioden 1550-1570 giver en exceptionel mulighed for at studere pestepidemien i 1564. Artiklen kortlægger epidemien i 1564, sammenholder symptomer og udbrud med epidemierne i 1650'erne og 1711 og konkluderer, at der er tale om samme sygdom. Ligledes påvises det at det hjalp at indføre forholdsregler imod pesten.
i: Personalhistorisk tidsskrift. 2011, nr. 2.

Gammelt: Nyt om københavn

---
Københavns bibliografi
Søg i Københavns Bibliografi - 1980 og frem.
På Københavns Bibliotekers nye site er det ikke muligt at søge separat i Københavns Bibliografi. Da vi på Rådhusbiblioteket endvidere har erfaret, at der mangle emneord på den del af posterne på det nye site, må vil anbefale vores bruger, at bruge den gamle adgang til bibliografien.