Referat fra brugerbestyrelsesmøde / Kulturstationen Vanløse 7. september 2011

Referat fra brugerbestyrelsesmøde / Kulturstationen Vanløse 7. september 2011

3 november 2011 af Trine Marie Ulleriks
Referat fra brugerbestyrelsesmøde / Kulturstationen Vanløse 7. september 2011

Tilstede: Henning Foss, Pernille Carneiro Juel, Svend Aage Jakobsen, Poul Rosenbaum, Rikke Svendsen, Hannah Haansbæk Rasmussen, Ole Jensen

Ikke tilstede: Liisa Tuomaala, Trine Ulleriks

1. Fastlæggelse af dagsorden
Den udsendte dagsorden blev godkendt

2. Godkendelse af referat fra forrige bestyrelsesmøde tirsdag den 14. juni 2011
Godkendt

3. Udkast til høringssvar til ny Kultur- og fritidspolitik for København
På baggrund af de faldne bemærkninger på forrige møde  var der udarbejdet et udkast til høringssvar. Dette blev godkendt og fremsendes nu til Kultur- og Fritidsforvaltningen så det kan indgå i det videre arbejde.

4. Opfølgning på tidligere møders debat omkring synlighed
Hannah Haansbæk og Ole Jensen afholdt den 24. august 2011 møde med Flemming Fenger med baggrund i hans svarskrivelse af 24. maj 2011. På mødet fremkom disse konstruktive forslag:
1. Flagbannersystem accepteret som forsøgsordning 1 år. Placering lige nedenfor huset med respekt for den 6 meter brede brandvej.
- Det skal være højt nok til at kunne ses fra vejen.
- Økonomi til opsætning og banner
2. Markeringer i belægningen – ses blandt andet ved Street Mekka, Amager Kulturpunkt og mange andre steder.
- Kan ses i dagslys
- Mange cykler
- Fint med endnu mere fokus på indhold og aktualitet via plakater
3. Store kasser med lys som foran biografen Grand
- Vi kan gå højere end de nuværende
- Det skal også kunne fungere i hverdagen rent praktisk …
4. En ny portal i en linie ud fra hjørnet hen mod banen – lidt som Baltoppen og Anne Marie Fiigs arkitektegning
- En stor økonomisk udfordring
Til gengæld skal vi arbejde med en mindre plakatfyldt opgang på tavlen i stueplan. Alternativet kunne være en kunstnerisk udsmykning. Det forslag kræver endnu mere fokus på plakater på det udvendige hjørne end nu, og går godt i spænd med forslaget om de store plakatkasser med lys udvendig.
Der var tilslutning til at huset arbejder videre med de forskellige elementer i forslagene – alt sammen med det overordnede sigte at skabe øget synlighed for Kulturstationen Vanløse

Bestyrelsen kontaktes af Hannah eller omvendt med henblik på interviews/snakke, som kan føre materiale til pressemeddelelser til lokalaviserne. Efter snakken vinkler Kulturstationen artiklen og står for kontakten til pressen.

13. september deltager Kulturstationen i åbent hus arrangement i Sundhedshuset for gensidigt at skabe synlighed om udviklingsmulighederne. På dagen deltager Kulturstationen med koncerter af Bjarke Mogensen i samarbejde med Mirror Music ved Martin Lohse, jonglering og en kreativ workshop. Dagen er startskuddet på et videre samarbejde om synlighed og udvikling af nye projekter i krydsfeltet mellem kultur og sundhed ud fra et helhedssyn på mennesket.

Det halvårlige program er udkommet. Det visuelle og grafiske udtryk er bevidst valgt til at vække opsigt og forandrer og udvikler sig fra program til program. Profilen er stadig den samme med nøgleordene aktualitet, kvalitet og det toneangivende.

5. Meddelelser
• næste bestyrelsesmøde tirsdag den 8. november 2011 henlægges til BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2400 København. Her vil chef for Kulturdiagonalen, Jan Lindboe vise rundt fra kl. 18-18.45 og fortælle om husets visioner tilsat indretningsmæssige overvejelser og principper i et hus der favner bredt. Efter rundvisningen afholdes ordinært bestyrelsesmøde. Vi mødes derude kl. 18
• i forbindelse med den igangværende brevafstemning op til folketingsvalget den 15. september 2011 i Borgerservice Kvik, er der i børnebiblioteket igangsat en valgevent for børn og unge med en ægte stemmeboks i børnestørrelse, hvor de kan stemme og deltage i quiz om valg, demokrati og folkestyre. Og med mulighed for at vinde en præmie!
• Brugerundersøgelsen er lige på trapperne. Her er diverse forslag fra sidste møde nu indarbejdet
• På næste brugerbestyrelsesmøde sættes husets strategiske mål for 2012 på dagsordenen
• to af husets elevatorer er fortsat ude af drift efter skybruddet den 2. juli 2011 til stor gene for husets daglige drift. En opsat rampe i bibliotekets udlånslokaler har dog minimeret generne. Udlejer har oplyst, at der vil blive etableret en helt ny og mere driftssikker elevator ved vores indgang til kulturhusdelen. Tidshorisonten er formodentlig ca. 2 måneder

6. Eventuelt
Rikke Svendsen meddelte at hun netop havde deltaget i Malmø-festivalen som fandt sted i dagene den 19. –26. august. http://www.malmofestivalen.se/  En fantastisk oplevelse hvor byens samlede kulturliv virkelig viste flaget. En model der også kunne anvendes i Vanløse.

Den klassiske musik bliver nu igen en del af programmet med et nyt samarbejde med Mirror Music blandt andre ved komponist Martin Lohse og accordeonist Bjarke Mogensen. Valget af dette partnerskab fik rosende ord med på vejen af bestyrelsen.

Ref: Hannah Haansbæk og Ole Jensen, den 16. september 2011

Seneste kommentarer

Feedback