Fra skybrud til regnstorm

Fra skybrud til regnstorm

16 juli 2011 af Inger Bressendorff-Madsen
Hanne Richardt Becks nyeste "7 Sydøst" er bestemt værd at ofre lidt ferietid på. Som læser er det svært ikke at blive berørt af Richardt Becks "spændende" fremtidsvision, ikke mindst hvis man har oplevet skybruddet den 2. juli. Jeg læste romanen en uges tid inden skybruddet, så handlingen var frisk i min erindring, da jeg pludselig stod i mit køkken og kunne se træer, der nærmest bøjede sig til jorden i blæsten samtidig med at mega hagl buldrede på min rude.

Det er en spændingsroman der ifølge bogens bagsidetekst foregår i Region Nord i en nær fremtid, der er præget af klimaforandringer og en stadig voksende flygtningestrøm. - En fremtidsvision om politiske idealers nedsmeltning i et samfund, der ligner vores, men som er i fæd med at bevæge sig et helt andet sted hen.

 

    Materialer: 
  • Hanne Richardt Beck / 7 Sydøst
    • Bog

    7 Sydøst

    Af Hanne Richardt Beck (2011)

    Året er 2033, og Danmark er blevet til region Nord. Klimaforandringerne har sat sit præg og samfundet er præget af kynisme, ensretning og selvjustits - for de arbejdsdygtige. My er ung og en af dem, der arbejder for systemet, Samuel er et ældre medlem af parlamentet og selv flygtning, men med en tro på et mere menneskeligt samfund. Begge får stillet deres overbevisninger på prøve

Seneste kommentarer

Feedback