Af Susanne Balslev, Københavns Hovedbibliotek, afdelingen for dansk og udenlandsk skønlitteratur.

Afdelingen for dansk og udenlandsk skønlitteratur (DUS) havde ønsket at undersøge og afprøve hvad brugerobservationer kunne fortælle om vores brugervenlighed og give os et fingerpeg om forbedringer af reolopstillingen i vores skønlitterære udlån.

I ugerne op til temadagen foretog vi brugerobservationer på specielle skemaer fra Rachel. Vores observationer blev efterfølgende oversat til engelsk og sammen med DUS’ grundplan returneret til Rachel for nærmere analyse.

Det var en besynderlig, men også sund oplevelse at gå rundt på sin egen arbejdsplads og forsøge at være så usynlig som muligt samtidig med, at vi diskret noterede hvad vi så. Vi måtte dog erkende, at det optimale nok er at observere i afdelinger hvor man ikke arbejder til daglig. Men selv om observationsøvelserne måtte indpasses i en travl hverdag og kun var en forsmag, gav de ikke desto mindre stof til eftertanke og skærpede vores blik.

Vi opererede med tre slags observationer: I afgrænsede skønlitterære områder, i hele afdelingen og hvis folk stoppede i afdelingen, hvor var så første stop. På et ikke systematisk grundlag registrerede vi følgende:

• Mange opholdt sig kort tid i afdelingen
• Mange forlod afdelingen uden bøger
• Mange fortsatte op eller ned uden ophold på 1. sal
• Mange gik direkte mod toiletterne uden stop
• Mange blev tiltrukket af udstillingerne ved indgangen, men kom ikke længere
• De udstillede bøger tiltrak opmærksomhed også længere inde i afdelingen
• Området ved døren til sorterrummet er ikke indbydende og derfor affolket

Kort og godt:
- Vores udstillinger virker
- Men ikke godt nok til at tiltrække alle
- Og de er ikke omfattende og attraktive nok til at dække alles behov

Dette er selvfølgelig kun tendenser som skal tages med forbehold, men vi må sande at bag bord og computer registrerer vi, af gode grunde, kun en brøkdel af bevægelserne i udlånet.

Vores observationer var altså udgangspunktet for eftermiddagens program, som derfor blev en udveksling af ideer og forslag fra Rachel afbrudt af en entusiastisk rundgang i udlånet for at se hvad der kunne lade sig gøre.

Rachel slog fast, at hele indgangsområdet på 1. sal ved rulletrappen er vores bedste sted og det skal der arbejdes nærmere med. Vores eksisterende udstillinger er rigtigt placeret, men vi udnytter det samlede areal for dårligt ved for eksempel at placere bibliotekarskrivebordet og katalogcomputerne der, hvor vi kan udstille vores ”kernematerialer” og trække brugerne nærmere. Vi skal også gøre os klart hvilke ”destinationer” eller ”bestemmelsessteder” vi har i afdelingen, altså de steder som folk går direkte efter. Det kan for eksempel være: toiletter, fotokopimaskiner, computere, magna print. Placer det længst væk, for folk skal nok finde det af sig selv. Med andre ord: sæt mælken bagerst! Derimod er det en god ide at friste med udstillede bøger på disse ruter.

Rachel havde lavet et forslag til total omrokering af hele vores skønlitterære areal, udelukkende ved brug af de eksisterende reoler. I store træk gik det ud på, at alle fritstående reoler i skønlitteratur på dansk skulle placeres i tre længer så der i stedet for afskærende 90 graders vinkler dannes indbydende 120 graders vinkler, der får folk til at gå længere og længere ind i hele området. Bibliotekarbordet kan flyttes over mod vinduet ved døren ind til kontorerne og katalogcomputerne kan flyttes over mod toiletterne. Her stødte vi dog på så praktiske ting som: hvilke søjler har strøm og hvad med flugtveje og branddøre.

Rachels ide er, at det skønlitterære område får en reolopstilling med indbydende og afskærmende vinkler og at vores faglitterære område bibeholder den ”akademiske” opstilling.

Vel vidende at det er en stor mundfuld foreslog hun også mindre og mere overkommelige ændringer:
Det er vigtigt at udnytte de åbne synslinier. Månedens udstilling står for eksempel ikke med front mod indgangen. Den kan drejes mod rulletrappen så blikfanget forstærkes væsentligt. Til vores indvendinger om, at det vil se dumt ud fra den anden side, var hendes kommentar, at når brugerne først er inde er det mere ligegyldigt hvordan det ser ud.

Udstillingsreolerne med ”Historiske romaner”, ”Underholdning” og ”Krimi” kan vendes 180 grader så det vil opleves som at gå ind i et rum og ikke som nu, i en mur. Det gælder om at gøre folk interesserede - få dem til at komme nærmere og give dem fred og ro uden at de føler sig generet. Borde og stole foran ”Underholdning” er ikke en god ide, for det hindrer fri adgang til bøgerne. Rachel havde desuden et skarpt og kritisk øje for de kæmpemæssige grønne planter og vores ramponerede afsætningsbord ved selvbetjeningsmaskinen. Vi afprøvede endvidere at placere de udstillede bøger på skråhylderne med hele forsiden synlig og i to lag.

Hun viste os en plexiglas-udstiller, som er beregnet til at sætte ind på hylden mellem bogryggene. Den fungerer både som forsideudstilling og som bogstøtte – smart!
Udstillingerne ”Nye bøger”, ”Vi anbefaler” og ”Fra læser til læser” står rigtig godt, men hun rådede os til, på et tidspunkt at investere i andre reoler og møbler så det kommer til at se æstetisk bedre ud.

Vi skal sørge for at der er små indbydende udstillinger af fag- og skønlitterære bøger i Hovedbibliotekets mest synlige og benyttede områder: ved afleveringsindkastene og midt i Centralsalen hvor folk venter på betjening i skranken og der hvor brugerne er på vej ud, men også på vejen ind. Som voksenlåner skal man helt op på 1. sal før man ser den første bog.
Hvorfor ikke signalere, at det her er et bibliotek med det samme?

Vi kan konstatere, at vores egne observationer viser tendenser der underbygger de engelske erfaringer og at det er en brugbar og interessant måde til at finde ud af om vores ”tavse” brugere får deres behov opfyldt. Observationer kan dog ikke bare foretages med venstre hånd. Der skal bruges tid på at forberede og planlægge: hvad ved vi ikke om vores brugere og hvad er interessant for os at vide? Selve observationsfasen skal strække sig fra minimum 14 dage og op til en måned og der skal afsættes tid til at analysere de foretagne observationer. Ellers er de intet værd. Endelig er det vigtigste selvfølgelig, at iagttagelserne udmøntes i handling.

Ifølge Rachel har vi stor indflydelse på hvad københavnerne låner. Selv mindre forandringer kan gøre en forskel for vores brugere og hun rådede os til at begynde i det små og ikke være for ambitiøse.

Observationer er beregnet til at afdække mønstre hos såvel faglitterære som skønlitterære brugere og der ligger meget ukendt viden og venter på at blive opdaget. Hvem ved - måske er vores brugere slet ikke som vi går rundt og tror?