Antikkens olympiske lege

Antikkens olympiske lege

1 august 2012 af Susanne Buus-Pedersen
Et olympisk festspil til ære for guderne.

Oprindelse
De første registrerede olympiske lege blev afholdt i 776 f. Kr. Legene, som var en serie af atletiske konkurrencer mellem frie græske mænd fra de bystater, der udgjorde det antikke Grækenland. Legene var først og fremmest en fest til ære for Zeus, grækernes øverste gud. Der blev kæmpet om titlen som olympisk mester og titlen medførte både ære og penge.

Mytologi
For den antikke græker havde legene et mytologisk udgangspunkt. I datiden var opfattelsen, at legene havde en guddommelig oprindelse. Diskussionen om, hvordan de første lege egentlig opstod, har stået på siden antikken. Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvordan legene egentlig kom i stand. Man ved, at de første lege fandt sted i Olympia på Peloponnes, som blev anset som værende et tilholdssted for de græske guder. De mange myter om legenes oprindelse har det til fælles, at grækerne var overbeviste om, at legene havde en religiøs oprindelse og at formålet med de atletiske konkurrencer var at tilbede guderne.

Politik
Magten i det antikken Grækenland var centreret omkring bystaten. Bystaterne eksisterede side om side og splid, stridigheder og krige var en konstant faktor. Men bystaterne var samtidig indbyrdes afhængige af hinanden både handelsmæssigt og kulturelt. Legene havde derfor også til formål at bekræfte det græske fællesskab. Selvom deltagerne kom fra forskellige bystater, havde de det til fælles, at de var mænd, talte samme sprog og dyrkede de samme guder. Mens legene fandt sted var der erklæret olympisk våbenhvile, så atleterne kunne være sikre på at rejse frem og tilbage mellem bystaterne uden at skulle frygte for deres egen sikkerhed.

Kunst og arkitektur
Datidens kunstnere brugte legene til at udtrykke sig på forskellig vis. Kunstnerne, som primært var datidens billedhuggere og digtere, samledes ved legene for at vise deres kunstværker frem og deklamere deres digte til ære for guderne. På bjergtoppen over Olympia byggede den græske arkitekt Libon et af verdens største doriske templer til ære for Zeus. Billedhuggeren Fidias skabte en statue af ham i guld og elfenben. Statuen figurerer i øvrigt på listen over verdens syv vidundere. Det antikke olympiske værk, som er mest kendt i eftertiden, er den berømte statue "Diskoskasteren" (Diskobolos) fra ca. 450 f.kr. Den oprindelige statue blev skabt af billedhuggeren Myron og er en af verdens mest kopiere kunstværker. Originalen eksisterer ikke mere, men flere romerske kopier vurderes som værende tæt på det oprindelige forlæg.
Den oldgræske digter Pindar (Pindaros) skrev primært for betaling og både på bestilling fra stater og enkeltpersoner. Han er regnet for en af antikkens største lyrikere og flere af hans værker er bevaret. Deriblandt "Epinikierne", som er skrevet i forbindelse med sejre i de fornemste af de fællesgræske sportslege. Hans oder er grupperede og nummererede, så man f.eks. kan finde "Den 7. olympiske ode", "Den 8. olympiske ode" etc. Det er Pindars oder til vinderne af de antikke lege, som har leveret meget af den information, vi har idag, om de første lege.

De olympiske discipliner
Oprindeligt bestod de antikke lege kun af en enkelt disciplin, som var et løb over ca. 190 meter. I takt med at atleterne blev mere og mere professionelle voksede antallet af discipliner og regler. Længdespring, diskoskastning, hestevæddeløb, boksning og brydning var populære sportsgrene. Der kom flere og flere tilskuere hver gang legene blev afholdt og man udvidede festlighederne fra fem til seks dage. Legene blev normalt afholdt hver fjerde år. Perioden mellem to lege kaldes en olympiade. Selvom konkurrencerne var forbeholdt frie græske mænd, der kunne tale græsk, tiltrak de deltagere fra store dele af området omkring Middelhavet og Sortehavet. Så længe de opfyldte kriterierne, fik de lov at deltage.

År 393 e.kr. var det slut
Den kristne romerske kejser Theodosius 1. lukkede med et dekret fra 393 definitivt de antikke olympiske lege. Dekretet forbød al dyrkelse af de gamle græske guder, som kristendommen havde dømt hedenske. Først i 1896 blev den olympiske idé genoplivet med nutidens første OL, der passende fandt sted i Athen.

 

Seneste kommentarer

Feedback