Arkitekturen i 1950’erne – et opgør med pynt og individualisme

Arkitekturen i 1950’erne – et opgør med pynt og individualisme

3 september 2012 af Susanne Buus-Pedersen
Det danske boliglandskab er præget af arven fra 50’erne, hvor det meste nybyggeri var et opgør med den måde, man tidligere havde bygget boliger på i Danmark. Du kan finde litteratur om emnet på biblioteket.

Tre boligformer invaderede Danmark i perioden efter besættelsen:

  • De almene boliger
  • Montagebyggeriet
  • Typehuset

Fingerplanen
Danmark i 1950erne var et samfund i hurtig forandring. Helt op til 2. Verdenskrig havde Danmark primært været et landbrugsland. Nu svandt beskæftigelsen i landbruget gradvis ind, mens befolkningen i stigende antal flyttede til byerne. Her havde boligsektoren svært ved at følge med, og det blev starskuddet til dannelsen af de almene boligselskaber. I hovedstaden var behovet for flere boliger ekstra stor. Egnsplankontoret udtænkte, med hjælp fra tidens store arkitekter, i 1947 Fingerplanen, som kort skitseret var en byudviklingsplan med den bærende idé, at al byforøgelse i hovedstadsområdet skulle ske i fingre ud fra byen – langs det offentlige S-togs- og busnet. Områderne imellem fingrene skulle fungere som grønne, rekreative arealer.

Tingbjerg – et eksempel på det almene boligbyggeri
Et klassisk eksempel på Fingerplanen i praksis er Steen Eiler Rasmussens stort anlagte byggeri i den nordvestlige del af København i området Tingbjerg. Tingbjerg var tænkt som en mønsterby med egen kirke, egen skole eget butiksstrøg og egne institutioner. Der var lys og luft og altaner til alle. Det er svært at forestille sig i dag, hvor bydelen oplever store uro- og integrationsproblemer, men Tingbjerg var i 50'ernes København et attraktivt alternativ til den forurenede storby.

Bellahøj – montagebyggeri i højhusstil
Mange af de store danske arkitekter tog til USA og fandt inspiration til nye måder at bygge på i det amerikanske højhusbyggeri. Samtidig var de fleste danske arkitekter rundet af kulturradikalismen og uddannet med den tyske Bauhaus-bevægelse som hovedinspiration. De to inspirationskilder kom til at betyde et opbrud med al overflødig pynt. Den funktionelle modernisme var født.
Tanken om at gå fra det traditionelle murstensbyggeri til montagebyggeri blev født i 1950'erne. I 1947 blev Boligministeriet oprettet, og en af hovedopgaverne var at fremme utraditionelt boligbyggeri gennem lovgivningen. Et af de første 'statsstøttede' byggerier var højhusbyggeriet på Bellahøj, et montage-byggeri med inspiration i det amerikanske højhus. Bellahøj husene står stadig og troner på toppen af København som et af de smukkeste eksempler på dansk arkitektur fra 1950'erne.

Det danske parcelhus – individualismen overlevede trods alt
Trods boligmanglen gik det i begyndelsen meget trægt med udlejningen af boliger i f.eks. Bellahøj. Huslejen var alt for høj for de fleste familier og samtidig var trangen til at eje sit eget hus ikke sådan at komme til livs. I 1946 blev der ved lov indført nogle statslånsordninger, der gjorde det muligt for danskerne at bygge eget hus. Arkitekterne kastede sig begejstrede over udviklingen af det danske parcelhus. De nye byggeformer, der blev anvendt i massebyggeriet, blev genbrugt i udviklingen af typehuset, som i sin elementbaserede form var en langt billigere måde at bygge boliger på end den gamle murermesterstil. Tal viser, at mere end 40 % af boligbyggeriet i 1950'erne var parcelhuse.
I en årrække har 50'ernes og 60'erne parcelhus, som stadig dominerer den danske boligmasse i kavartererne omkring de større byer, været udskældt og forkætret. Men i de senere er parcelhusene gradvis blevet overtaget af en ny generation, som kan se attraktionen i den enkle funktionalistiske byggestil. 'Bo Bedre' og andre livsstilsmagasiner er begyndt at tage parcelhuset og dets mange muligheder til nåde igen og bruger nu spalteplads på at fortælle, hvor lækkert et gammelt dansk parcelhus kan fremstå, når det indrettes på den 'rigtige' måde.

Hvis du har lyst til at læse mere om dansk arkitektur i 50'erne, kan du blive inspireret på biblioteket:

 

 

Seneste kommentarer

Feedback