Gode råd om sikker e-handel

Gode råd om sikker e-handel

16 februar 2012 af Københavns Biblioteker…
Med lanceringen af kampagnen ”netsikker nu!” tirsdag den 21. februar kan danskerne de kommende uger få gode råd om let og sikker e-handel.

Selvom mere end 2,3 mio. danskere har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, er en del danskere bekymrede for at komme galt af sted, når de bruger deres betalingskort i forbindelse med en handel på nettet. Derfor sætter kampagnen de kommende uger fokus på, hvad man skal være opmærksom på for at handle sikkert på nettet.

 

Med lanceringen af kampagnen netsikker nu! tirsdag den 21. februar kan danskerne de kommende uger få gode råd om let og sikker e-handel.  Københavns Biblioteker deltager i kampagnen og på bibliotekerne kan du blandt andet få udleveret kampagnens folder om let og sikker e-handel. Du kan også hente folderen i PDF her.

 

Udpluk af kampagnens gode råd om en sikker handel på nettet:

  1. Betal med betalingskort og ikke kontant eller via en bankoverførsel, når du handler på nettet. Har du betalt med betalingskort, kan banken, hvis varen ikke dukker op, tilbageføre pengene til din konto.
  2. Når du bruger betalingskort til at betale med ved en handel på nettet, skal du kun oplyse kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode.
  3. Afgiv aldrig betalingskortoplysninger via e-mail, afslør aldrig pinkoden til dit betalingskort og afgiv kun personlige oplysninger som navn, adresse og telefonnummer, når der er et logisk behov for det, eksempelvis ved bestilling af en vare, der skal fremsendes.
  4. På danske hjemmesider kan du kigge efter e-mærket. Netbutikker med e-mærket er godkendt og kontrolleret af e-handelsfonden og skal leve op til en række skærpede krav.
  5. Undersøg altid, hvem det er, du handler med. På Forbrugerklagenævnets ”Firmatjek” har du mulighed for at se de virksomheder, som, efter at have tabt en sag i Forbrugerklagenævnet, ikke har efterlevet afgørelsen. Disse virksomheder bør du forholde dig ekstra kritisk til.

 

Her kan du læse mere om netsikker.nu!

Netsikker.nu! er også på Facebook.

 

Seneste kommentarer

Feedback