Er du typen der stopper lokalavisen direkte fra postkassen og i papircontaineren?

Er du typen der stopper lokalavisen direkte fra postkassen og i papircontaineren?

17 april 2012 af Berit Freyheit
Og står du så rent faktisk indimellem og mangler informationer om den bydel du bor i? Har du ikke mod på at hive avisen op fra affaldsspanden igen, så har Københavns biblioteker et supplement som du måske kan bruge i stedet.

Hver uge, ofte samme dag som den trykte avis udkommer, producerer Københavns lydavis ca. 45 min. mp3-lyd, som kan opdatere dig på dit lokalområde, lige ind i øret via din mobiltelefon eller mp3-afspiller, med alt fra aktuelle arrangementer, vigtige beskeder fra kommunen og relevante artikler fra bydelens aviser.

Udover din lokale avis, kan du også dagligt på hverdage lytte til/downloade dagens lydavis, ’hvor vi ’sakser’ artikler fra Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information om det der rør sig netop nu i København. Du kan blandt andet høre nyheder, restaurantanmeldelser, debatindlæg, erhvervsstof og meget mere.

Dagens lydavis uploades hver dag kl. 12, men du kan altid lytte en uge tilbage, inden de bliver slettet.

 

                                                          Københavns Lydavis. Lydaviser online.

Ønsker du at abonnere på podcasts? Det kan du gøre nemt ved at gå ind på kbhlydavis.dk/podcasts og finde netop de lydaviser du er interesseret i.

 


Seneste kommentarer

Feedback