Indmeldelse, regler og takster

29 juli 2011 af Københavns Biblioteker…
For at blive låner skal du møde op på biblioteket og vise sundhedskort/sygesikringsbevis, suppleret med anden legitimation, så vidt muligt med billede. Har du ikke lånt materialer på biblioteket i 2 år, bliver du slettet af lånerregistret og skal indmeldes påny, hvis du igen ønsker at låne.

For børn og unge under 18 år kræves, at en af forældrene underskriver en indmeldelsesblanket.


Indmeldelseblanket for børn

Værnepligtige samt personer med midlertidigt ophold i Danmark skal vise enten pas, kørekort, diplomatkort, militærkort eller white card.

For firmaer og institutioner gælder særlige regler. Spørg på biblioteket.


Indmeldelsesblanket for firmaer og institutioner

Meddelelser fra biblioteket sendes så vidt muligt elektronisk til lånere, der har oplyst e-mail og/eller mobilnummer. Det er dit låneransvar at sikre at e-mail-adresse og/eller mobilnummer til enhver tid er korrekt. Ændringer skal indtastes på "Min side".

Sådan låner du
Når du melder dig ind som låner, vælger du en pinkode. Den skal du bruge sammen med dit sundhedskort/sygesikringsbevis eller lånerkort på bibliotekerne. Her kan du selv låne eller aflevere materialerne ved selvbetjeningsautomaterne. Husk at gemme afleveringskvitteringen.


Låneregler og takster
Låneregler på andre sprog

 

Brug hjemmesiden

Som låner kan du logge på hjemmesiden med dit cpr- eller lånerkortnummer og pinkode. Så får du en række muligheder:

"Min side":

  • Her kan du tilføje emailadresse og mobilnummer, så får du besked om fx reserveringer og lånetidens udløb.
  • Du kan indsætte en ferieperiode, så du bevarer din plads i reserveringskøen.
  • Du kan se lånte materialer, hvornår de skal afleveres, og du kan forny dem.
  • Ved reserveringer kan du tjekke, hvilket nummer du er i køen, og reserveringerne kan slettes.
  • Har du ubetalte regninger, kan du betale dem online med et betalingskort.
  • Du kan reservere bøger, musik osv.

 

Feedback