Før-skolealderen

22 februar 2010 af Anonym
Sprogportens aktiviteter rettet mod familier med børn i før-skolealderen

Kontakt mellem hjem og folkebibliotek

Biblioteket vil i løbet af barnets første fire år tage initiativ til fire møder med familien. Det kan enten være ved at en børnebibliotekar kommer hjem på besøg i familien, eller det kan være som en invitation til et besøg på biblioteket.


Kontakten til familien ligger omkring

• lidt efter barnets fødsel

• når barnet er omkring 10 måneder

• når barnet fylder 2 år

• når barnet fylder 4 år


Ved hvert møde forærer biblioteket barnet en alderssvarende bog i gave, en gave der også kan give anledning til at tale om læsning, samtale, sprog og udvikling med forældrene.

Desuden vil der ved besøg på biblioteket kunne vises rundt og vejledes i forskellige af bibliotekets materialer, som familien kan have interesse i. Det kan både være børnelitteratur, pegebøger, bøger på andre sprog, hvis der tales andet end dansk i familien, spil og sprogstimulerende materialer, film, faglitteratur eller hvad den pågældende familie har af ønsker og behov.

Dertil informeres der om hvilke øvrige tilbud og services, det enkelte bibliotek tilbyder. Det kan være kulturelle arrangementer, lektiehjælpscafe, læringscenter for voksne, advokathjælp, læseklub og andet.

 

Feedback