Festivalen

Den første Goden Days-festival i 1993 havde fokus på guldalderen i København. Frem til 2002 forblev fokus på den periode, men siden da, har festivalen rejst frem og tilbage i tiden, fra Christian IVs København til mellemkrigstidens hovedstad. I år er det så 1700-tallets København der er fokus for de mange arrangementer.
Goden Days

Her er en oversigt over arrangementerne på Københavns biblioteker. På Politiken har Abelone Constance Niemann, født 1756, udpeget cremen af kulturfestivalen i Forhistorisk frøken guider til divertissementer. Det samlede overblik fås i kalenderen på Golden Days.

1700-tallet

I forbindelse med festivalen har Politikens forlag og Golden Days udgivet bogen 1700-tallet : Parykker, profit og pøbel redigeret af Ulrik Langen. I forordet skriver han: "1700-tallet er et århundrede, der åbner og udvider sig på en lang række områder: kommunikation, kultur, tro, skikke og forestillinger. Men mens 1700-tallet på den ene side rækker frem mod den moderne verden, vi lever i nu, var det på den anden side et århundrede rodfæstet i de samfundsstrukturer og forhold, der blev lagt fast allerede i middelalderens slutning. 1700-tallet står på den måde og skræver med en fod plantet i hver sin verden."

Flere 1700-talsfortællinger kan læses i Hundemordet i Vimmelskaftet af Peter Henningsen og Ulrik Langen. Den bog blev anmeldt i Farverige fortællinger om 1700-tallets København på Politiken.

Sitet Danmarkshistorien.dk, som laves af Århus Universitet, har en periodeoversigt. Her er det muligt at læser op på datiden via Den ældre enevælde, 1660-1784 og Den yngre enevælde, 1784-1848. Der er meget godt materiale på Danmarkshistorien.dk, så det kan betale sig at bruge tid på at surfe rundt på sitet.

Frederisksstaden

Frederiksstaden blev grundlagt i midten af 1700-tallet. Bydelen er karakteristisk i forhold til den ældre middelalderby, med dens lige gader.

Frederik V udnævnte Adam Gottlob Moltke som hovedansvarlig for anlæggelsen. Bydelen er opkaldt efter Frederik V, der anlagde den i forbindelse med det oldenborgske kongehus' 300 års jubilæum.
Ansvaret for det arkitektoniske arbejde blev givet til Nicolai Eigtved. Hans byplan blev et udtryk for 1700-tallets europæiske forestilling om den ideelle by.

På leksikonet Den store dansk er en kort artikel om Frederiksstaden. En kort men saglig artikel om Frederiksstaden kan læses på DAC : Arksite.
Går man ned ad Frederiksgade mod Amalienborg kan man se mindetavle for Nicolai Eigtved, tavlen viser bydelens oprindelige plan i relief.

Bogen "Bag facaden - ansigter på Frederiksstaden", der netop er udkommet, giver en anderledes indgang til den københavnske bydel Frederiksstaden. Bogen sætter ansigt på de personer, der formede og formedes af livet i Frederiksstaden, fra bydelens grundlæggelse i 1749 og de følgende halvtreds år.

Af ældre udgivelser kan nævnes Frederiksstaden 250 år og Frederiksstaden : grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760.

Bibliotekerne i København har en del andre materiale om Frederiksstaden.

Oplysningstiden

En af de begreber der dukker op når man tænker på 1700-tallet er oplysningstiden. I periden satte man spørgsmålstegn ved gamle forestillinger og støvede dogmer. Tænkningen skulle være kritisk og fordomsfri. Oplysningstiden var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft.

Leksikon.org har en længere artikel om oplysningstiden. Det samme har Den store danske.
Mere information kan findes via Tidsskriftcentrets linksbox Oplysningstiden med links til information periodens personer og begivenheder.

Endeligt er det muligt at søge en masse bøger m.m. frem her på sitet.