Lær engelsk – en linkpakke

Lær engelsk – en linkpakke

6 februar 2012 af Ann-Birgitte Svendsen
Er du ved at lære engelsk? Så har vi samlet nogle gode links til dig. Her kan du finde online kurser, ordbøger og grammatikker. Der er også link til nyheder på engelsk, og steder med forslag til læsning på engelsk.

Sprogkurser

 

Engelsk for alle

Et godt site med mange indgange til at lære engelsk: gratis onlinekurser, ordbøger mm. Og allerbedst: mulighed for at søge læsning og lytning på forskellige niveauer og om forskellige interesseområder.  Sitet er designet af en række danske biblioteker. PRØV DET!

 

Q Oxford English Online(adgang via bibliotekerne)

Kurserne fra Q Oxford English Online dækker alle niveauer fra basic til master, ligesom der er nogle særlige business-kurser. Start med at finde dit niveau med Placement.

Kurserne er interaktive, og der er både skriftlige og mundtlige øvelser – meget anbefalelsesværdige.

Inden man kan benytte kurserne, skal man registrere sig hos udbyderen.

 

TalkNow(adgang via bibliotekerne)
Godt begynderkursus med 100 hjælpesprog, herunder dansk. Kurset findes via sitet Spil og Medier og downloades til din computer, hvor det kan benyttes i 7 dage.

 


BBC Learning English

Ikke et begynderkursus, men masser af gode tekster, lyttequizzer, tests og radioprogrammer. Engelsk for fremmedsprogede.

 

My Language Exchange

Er ikke et egentligt kursus, men et udvekslingssite, hvor to eller flere personer med forskellige sprog øver hinandens sprog. Fx vil en dansktalende, der er ved at lære engelsk udveksle med en engelsktalende, der er ved at lære dansk. Udvekslingen kan foregå på mail, ved chat, ved samtale…

My Language Exchange hjælper de sprogstuderende med at finde hinanden.

 

 

Ordbøger

Oxford English Dictionary(adgang via bibliotekerne) 

Simpelthen ORDBOGEN. Med ordforklaringer, sprogbrug, etymologi og citater.  Opdateres løbende.

 

  Oxford Reference Online(adgang via bibliotekerne)

En samlet indgang til mere end 100 opslagsværker, herunder ordbøger, også flere engelske ordbøger.

 

Credo Reference(adgang via bibliotekerne)
En stor samling af håndbøger, herunder engelske ordbøger indenfor mange fag.

 

Gyldendals røde ordbøger online (adgang via bibliotekerne)

En online-udgave af Gyldendals røde ordbøger , Gyldendals store røde ordbøger og udvalgte fagordbøger, heriblandt fag- og teknisk ordbog, juridisk ordbog og medicinsk ordbog.

 

Wordsmyth
Amerikansk-engelsk ordbog med mange funktioner. Opgiver beslægtede ord såvel betydnings- som stavemæssigt. Brug den hvis du ikke har mulighed for at bruge nogle af ovenstående.

 

Grammatik

Online English Grammar Resources

Kortfattet engelsk grammatik, der gennemgår ordklasserne fra adjektiver til verber med eksempler. Gode quiz’er og tests. Indeholder også en liste med links til sprogkurser og tests. 

 

 

Nyheder på engelsk

 

Library PressDisplay(adgang via bibliotekerne) 

Adgang ca. 1200 dagsaktuelle aviser fra 70 lande. Heraf mere end 400 på engelsk. Man kan således orientere sig i dagens avis, før den trykte udgave kommer på gaden.

 

BBC

BBC har en lang tradition for nyheder fra Storbritannien og fra hele verden.

 

 

Om de engelsksprogede lande

 

Europa World Plus(adgang via bibliotekerne) 

Aktuel information om de fleste lande i verden, fx  om historie, geografi, økonomi, politik, uddannelse, statistik og presse.

 

Læs en god bog på engelsk

 

Engelsk for alle – på mit niveau

Engelsk for alle kan du udover emne søge på sværhedsniveau og på bogens længde. En god funktion, når du skal øve dig i engelsk.

whichbook.net
Her kan du få forslag til bøger, der passer lige til dagens humør: morsom, spændende, erotisk, optimistisk… Du sammensætter selv komponenterne, ligesom du kan vælge hovedpersonens køn og alder, og hvor bogen skal foregå. En anderledes inspirerende måde at finde sine bøger på. Alle titler er engelske, men mange er oversat til dansk.

What should I read next
Her kan du finde ”noget, der ligner” og blive inspireret til, hvad du skal læse næste gang, Skriv titlen på din yndlingsbog og lad resultatet af søgningen inspirere dig til din næste bog.
Alle titler er engelske, men mange er oversat til dansk.

 

Linkpakken er udarbejdet til engelskstuderende på Studieskolen. Der er e-resurser til både begyndere og avancerede.

Seneste kommentarer

Feedback