Festligt arrangement som opstart til læseklubber i 2012-2013

Festligt arrangement som opstart til læseklubber i 2012-2013

7 august 2012 af Vivian Fynbo
Endnu engang holder vi opstartsarrangement på Hovedbiblioteket. Kom og vær med mandag d. 3/9 kl 17-20

 

 

 

Sommeren går på hæld og dette betyder at læseklubsæsonen og de gode bogsnakke er lige om hjørnet! Alle interesserede inviteres igen i år til et inspirerende og hyggeligt opstartstræf.

Mød læseekspert Gitte Balling,
der er adjunkt på det Informationsvidenskabelige Akademi.
Nyd de sydlige toner fra guitarist Mikkel Andersen, der i anledningen af bibliotekets nyeste klubtilbud - P2- lytteklubben, sætter musik på aftenen.
Og gå ikke glip af en af de allermest stemningsfyldte i ordenes verden, digter Morten Søndergaard .

 

 

 

Derudover vil de tro og entusiastiske bogstøtter, bibliotekets læseklubpersonale, præsentere de nye klubber og idéer. Herefter vil alle fremmødte slynge idéer, temaer og titler på bordet, så kataloget med sæsonens læseklubber kan komme i trykken på baggrund af dette træf. Der vil naturligvis også være lidt godt til ganen.
Alle er velkomne!

Tilmeldingsfrist til opstartsarrangementet:  29. august på  hblaeseklubber@kff.kk.dk

 

Obs! Tilmelding til selve læseklubberne kan først ske efter kataloget er på gaden i slutningen af september.
Sæsonen starter midt/slut-oktober. Følg med på bibliotekets hjemmeside og i litteraturnyhedsbrevet. Kataloget vil du kunne finde på byens biblioteker.


Pssst: et par af sæsonens læseklubtemaer: Tyrkiet, Gotiske rædsler, Man Booker Prize (English), Klima, Månedens bog, Eneboere, DRs fagbogklub, Lyrik…

 

Se meget mere om events og litteraturtilbud på Hovedbiblioteket her

Eller følg med på facebook/københavns hovedbibliotek

 

 

 

Seneste kommentarer

Feedback