Nye cd'er - uge 2 2012

Nye cd'er - uge 2 2012

23 februar 2012 af Mads Kusk
Vil du se, hvad der er blevet købt af ny musik? Samt et par tip fra musikvælgerne.

Nye cd'er i Københavns biblioteker - Uge 2 2012

Biblioteket køber ind efter en ugentlig liste fra Biblioteksmedier - suppleret med jeres ønsker .

Her kan du se et tip fra de musikvælgende bibliotekarer, samt hele listen for den pågældende uge (bemærk, at der fortsat er karenstid på nyudgivelser - men meget kan du finde til downlån på bibzoom.dk).

Claus Herlev (electronica, soul, hiphop, film):
Active child: You are all I see
Fantastisk album fra Active child. R & B møder elektronika. Og det svinger.

Mille Stepnicka (klassisk, inkl. opera og avantgarde):
Susanna Wallumrød: If grief could wait
Nogenlunde lige dele folk og klassisk barokmusik - med tekster af bl.a. Leonard Cohen. Smukt!

Mads Kusk (jazz, blues, verdens- og folkemusik, jul og underholning, reggae):
Michael Formanek: Low profile
Jazz-dokument fra de vilde, kreative tidlige 90ere i New York - med musikere som har præget NU-jazzen i Danmark. Knald på.

Claus Bundgaard (rock, heavy, country, new age):
Dark&Dear: Glimpse of the Truth
Skulle man have fordomme om Melodi Grand Prix og udøverne af denne særlige form for populærmusik, bør man lytte til denne plade. Halvdelen af den danske duo Dark & Dear hedder Lonnie Kjer, og hun er identisk med Lonnie Devantier, som i 1990 vandt Grand Prix med sangen ”Hallo, Hallo”. Nu synger hun den dejligste country-folk.




Seneste kommentarer

Feedback