'Tæsk' om økonomisk grådighed

'Tæsk' om økonomisk grådighed

31 marts 2011 af Troels Brücker
Hvad er skyld i finanskrisen? Hvorfor krakker banker og hvad er boligbobler? Den kendte revisor og SF-politiker Christen Amby giver nogle bud onsdag d. 6. april kl. 17.

Markedskræfter, spekulation og skatteål er nogle af "den lille mands" fjender. Christen Amby holder oplæg om finanskrise og asocial skattetænkning med sin dybe indsigt i finansverdenen og mangeårige praksis som skatteekspert og politisk engageret økonom.

Christen Amby er rådgivende revisor med speciale i skat, medlem af Skatterådet for SF, tidl. ligningschef i Statsskattedirektoratet, cand.polit

Vi stiller Christen Amby tre spørgsmål:

-    Hvad er skyld i finanskrisen: Overophedning, spekulation eller grådighed?
-    Hvordan får vi has på skattehuller og skatteål?
-    Er det overhovedet muligt at styre markedskræfterne?

Christen i Wikipedia

"Den røde skattetrold" i Djøf-bladet 2009

Mere om 'Tæsk' i 2011


Om 'Tæsk'

Der er fri adgang og lejlighed til at debattere tidens hotteste emner. I en både afslappet og intens atmosfære. Med et kort oplæg fra en inviteret enkeltperson eller gruppe hvorefter du kan ytre dig eller bare lytte med. Om kontroversielle og almindelige temaer, som du som borger måtte have en mening om. Livedebat du ikke tilbydes andre steder. Oplægsholderne får mulighed for at uddele verbale ”tæsk” til den offentlige opinion. Du får mulighed for at læsse af og ”slå igen”.
Ordstyrer er en erfaren bibliotekar, som sørger for at interesserede kommer til orde for åben mikrofon. Formålet er at vi alle bliver pirret og provokeret af det aktuelle tema og oplæg. Og at vi gennem uhøjtidelig demokratisk diskussion kan blive klogere og nedbryde fordomme.

Med dette ”forsamlingshus” ønsker vi med enkle midler at supplere bibliotekets arrangements- og eventtilbud. Og benytte os af bibliotekets status som neutralt fristed og knudepunkt for viden og oplevelse som garant for ’Tæsk’ i tolerancens og åndsfrihedens navn.

Kommentarer

har desværre først set det nu på biblioteksnet...ville ellers meget gerne hører det! Håber, mange kommer til dette for tiden meget relevante indlæg.

Pia Dorthea Rafn 6. april 2011 - 15:58

Seneste kommentarer

Feedback