Culture Rumble – Kontrast Installationer på Krudttønden

Culture Rumble – Kontrast Installationer på Krudttønden

18 oktober 2012 af Helene Rendtorff
Få udvidet din kulturelle horisont. I samarbejde med Kultur Østerbro, Addis Rumble og Østerbro Lokaludvalg sætter CPH SLUP med denne event fokus på forskelle og ligheder imellem Dansk og Etiopisk kultur. Lørdag den 27. pkt. kl.: 13-17.

Culture Rumble – Kontrast Installationer

Denne dag på Krudttønden kan du opleve en unik fotoudstilling med billeder fra hhv. Danmark og Etiopien, der alle hører til under temaet 'Movement'. Fotoudstillingen har som formål at illustrere landenes kulturer set igennem lokale amatørfotografers øjne.

Eventen byder også på en premierevideo af Vincent Moon, der omhandler et Etiopisk gadecirkus. Denne anerkendte filmmager har blandt andet lavet musikvideoer for store stjerner som REM, Tom Jones og Arcade Fire. De sidste par år har han primært beskæftiget sig med at producere dokumentar- og eksperimenterende film. Vi glæder os meget til at se resultatet.

Dine smagsløg vil heller ikke til mangle kulturel stimulans. Der vil være mulighed for at smage på traditionelle etiopiske retter såsom Injera og ligeledes danske klassikere som fx frikadeller, der vil også være en etiopisk kaffeceremoni og et godt gammeldags jysk kaffe-kagebord.

Arrangementet foregår på Krudttønden, og selvfølgelig vil der så også være livemusik: Et autentisk etiopisk band stiller op, og ligeledes gør ”Den magnetiske Ørn”, der vil opføre en fortolkning af dansk musik, samt et mix af begge landes stilarter.

De to vidt forskellige kulturer vil altså blive portrætteret ud fra samme retningslinjer. Kom og være med til at opleve Cultuire Rumble for første gang.  

Kultur Østerbro glæder sig.

Gratis.

Seneste kommentarer

Feedback