BeskrivelseIndhold: Der er fred ; Det ¤kommer til at regne sølv på marken ; Du står uden for døren med døren ; Et ¤barn er skræmmende lig sin mor ; Huller fyldt med vand og kød og blod ; Der hænger sorte grene uden løv på træerne ; Ordet krig er kun afstand nu ; Himlen giver indtryk af ikke længere at befinde sig over men under ; Ser ikke længere træerne for alle-sod-sort-som står i vejen driver uundgåeligt foran sig som brande ; Men det som skal erstattes - hjertet mindet - leder os videre indad ; Lange udgangsforbud pauser rygepauser også lange registre straffetider ; Det er sket før ; Det som er tilbage ; Hendes store tynde skygge stands ; Pæoner bliver ødelagt på en enkelt dag ; Kan irritation være glemsel ; Pæoner springer ud på den anden side af bordet ; Der er mørke som lækker i søvnen - som ikke kan begrædes ; Hun siger at hun er syg og ikke vil forstyrres - hun siger at hun er så ensom ; Denne svaghed - ansvaret, fordelingen af rettigheder og pligter ; Min kærlighed - en andens - barnet tager det barnet behøver - en mor udvider sig ; Det ¤svære er at begynde og fortsætte ; Nogen med egne hænder ; Vi siger lydige dyr og børn en forplantning af lydighed ; Vi sover i den betingelsesløse kærlighed ; Jeg troede at ordene var vigtigere end deres sammenhæng ; Kun at jeg husker hendes ansigt og at det er mistet ; Hvis ingen hvis hjælpeløsheden dens navn dens frygt høstende om efteråret ; Hvis alle som ikke er hjælpeløse lever lykkelige liv hvorfor skulle nogen æstetisere lidelsen ; Hvis alt jeg har rifter fejl de tynde overfladiske de som brister det er ikke en øjensygdom ; Hvis et frodigt til intet aftagende i stedet for huller vokser mellem ordene ; Hvis hvem som helst men ikke alt dette og mere hvorfor ikke hvem som helst ; Alt jeg rører ved bliver plettet det er også en følelse ; Hun sover tungt som børn eller meget gamle hunde søvnen er jævn og uigennemsigtig ; Skal man leve fordi det er sjovt nødvendigt interessant for nogen skyerne letter ; Hukommelsestabet er en betingelse for evnen til at opleve nye tilstande ; Marken er nu af guld eller lignende det er den smukkeste tid på dagen ; Hvis marken er en overflade er den min det skal regne på hvede der skal uddeles kurve ; Hvis omsorg er subjektiv vold er døden så mindre politisk tvangen til at tale ; Jeg elsker at se hende ; Løbende flokke - fortvivelse ; Du står uden for døren med døren ; Disse fælles skader ; Der kræves en frygtelig kærlighed ; At elske, elske det som man har elsket ; Så meget som jeg har kostet ; Den ¤anden dødsårsag ; Den ¤anden dødsårsag, staten dvs. nationalstaten ; Det ¤uforsvarlige, det som ikke er til forhandling ; Da siger man og mærker at man er en del af sætningen om pengenes værdi ; Spejlet, en skade, i spejlet ; Alt som er døende, alt ; At se hende, hendes ansigt, i mit ansigt ; Den ¤hårde vold, volden i rummet, slående ; Forestillinger, konsekvenser ; Det ¤vilde hvide skin, ordene dækker ikke over noget ; Jeg er din mor nu ; Hvad er det for en magt som ikke passer mig, hvor er slutningen hvor jeg om foråret sover ; Vi som opholder os på modtagelser og disse børn ; Gradvist adskilt fra tanken om evigt liv ; Gråt, presset tøj gråt hår ; Jeg tror mange gange at jeg lider ; Den ¤tvivl som ordet tvivl iscenesætter ; Barnet vil være mor, i hendes hænder ; Hun vil være mor ; Et ¤lys som ikke snubler, nærmest skærende ; Hvor mange timer om dagen er forskellen ; Læser journaler og rapporter om undergangen etc. ; En ¤syg flue flakser rundt ; Koncentreret om fremtiden og fortiden ; Forskellige handlinger med samme betydning ; Det ¤vokser ikke kun inde i mig ; Hver nat vågner jeg stille, drømmeløs, forsvindende ; Det du er bange for er allerede sket ; En ¤sol som står op hver dag ; Der er altid nogen som kigger ; Din død fanger alle I venten ; Løb hele vejen ; Én ¤død er lige så god som en anden ; Du er mit lys ; Vi gør det her ; Men jeg kan ikke bekymre mig om dig ; Der er roligt og stille ; Lad os mærke savnet ; Jeg forstår ikke hvad jeg laver ; Vis mig hvordan du ser på ting og sager ; Bagefter var mine hænder ingenting ; Jeg vil se den rosa tåge ; Jeg er dine fjender ; Jorden brænder ; Jorden er sort og brænder ; Nogen har fotograferet dem ; Ingen skal efterlades ; De er måske døde alle sammen ; Du får beskyttelse ; Dækkende ild ; Jeg skal ikke køre nogen steder ; Bliv ved med at dække ilden ; Når alle dør ; Det var i det mindste delvist sandt ; Jeg fortalte aldrig sandheden ; Så bestemte jeg mig for at dræbe alle jeg kunne ; Det her kan ikke være mig ; Vi havde ikke tid til at blive ; Pas på dig selv ; Jeg har ikke glemt dig ; Dine tanker kommer ud af munden ; Næste gang jeg ser dig brænder ilden ; Vil du blive her og dø ; Vi har ingen samvittighed ; Du tager fejl af mig og en anden ; Ved du om du kommer til at dø ; I meget lang tid vidste jeg ikke hvad det var at være barn, men jeg huskede det så godt ; Og hvis hendes historie egentlig er en bekendelse ; Eller et andet sted siger jeg ; Er vi søskende eller dyr