Ib Michaels nye novellesamling Atkinsons biograf er fyldt med dejlige historier. Hans mange læsere vil givetvis nyde dem, for ud over - selvfølgelig, havde jeg nær sagt - at være velskrevne er der er mange mindelser til Ib Michaels seneste romaner. Ideer, som der måske ikke har været plads til at udfolde i romanerne, er med her. Om end af forskellig beskaffenhed, er novellerne fyldt med de ingredienser, som har gjort forfatterskabet så læst og anerkendt de sidste 10-15 år: Fabulerende fortælleglæde, fantastiske tildragelser, gode historier, overraskende pointer, et farverigt og detaljeret sprog. De fleste af novellerne forholder sig til mystiske vandrehistorier, og de skiftende fortællere kommer ud for højst uforklarlige og overnaturlige hændelser. Det være sig i Polynesien, Mexico, Danmark, Wien eller Rom, nu eller før i tiden, og kærlighed og udødelighed er de gennemgående og tæt sammenvævede temaer. Selv om man fristes til at sluge hele novellesamlingen i ét stræk, står de enkelte noveller absolut stærkest, hvis man læser dem enkeltvis