Her er så den femte bog i serien om sorg og savn. De foregående er: Min mor døde. Min far døde, Børn om mors og fars død, Mit barn døde, Mit handicappede barn. Seriens idemand - Peter Olesen - er medredaktør, men det er Anneli Sejer Iversen, der som 16-årig mistede sin 20-årige søster, der satte gang i arbejdet med denne bog om søskendes sorg og savn. Hun savnede selv nogen eller noget at dele sin sorg med, men i bøger om emnet var søskendeforhold ikke eller kun overfladisk berørt. Hun siger i indledningen: "Derved fik jeg fejlagtigt indtryk af, at kun tabet af et barn, en partner eller forældre var alvorligt nok at skrive om". At det er alvorligt og traumatisk dokumenteres i 25 børns og voksnes beretninger, der både er barske og hudløse. Modigt og ærligt blotlægges de personlige og stærke følelser omkring rivalisering, jalousi, vrede og had mellem søskende. Det er en brugsbog for børn og voksne i samme situation, men i høj grad også for forældre i det hele taget, fordi der klart gøres opmærksom på, hvor vigtigt det er ikke at overse en bror eller søster til det syge/døde barn. Børn skal vide, at deres nærmeste elsker dem og vil bruge tid på dem. Også meget anvendelig i skolesammenhæng