Holdninger til ny teknologi inden for naturvidenskab, jura, teologi, sundhed, samfund og humaniora
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret
Sprog
dansk
Klassemærke
60
Beskrivelse
Indhold: Kasper Lippert-Rasmussen: Moralen som teknologiens nidkære grænsedrager. Mickey Gjerris: Bioetik og pluralisme. Claus Emmeche: Berus jer i bioteknologi! : om teknoskepsis, civilisation og krop. Mette Hartlev: Hvem styrer hvem? : om lovgivning og teknologi. Lene Koch: Den nye genetik - mellem neutralitet og engagement. Jens Hoff: Informationsteknologiens demokratiske potentialer : europæiske parlamentsmedlemmers holdninger til ny teknologi. Bent Foltmann: Kan en computer frygte døden? : om kunstig og biologisk bevidsthed. Gert Balling: Når teknofobi bliver til teknomediering : "Metropolis" under overfladen
ISBN
87728987718772898739
Omfang
245 sider
Forlag
Museum Tusculanum
Målgruppe
fagligt niveauvoksenmaterialer
Anmeldelser
Politiken, 2003-10-04
Politiken, 2003-10-04Lektørudtalelse
Siden den industrielle revolution er den teknologiske udvikling fortsat med stigende hast. I dag findes i befolkningen og blandt eksperter og politikere en udbredt skepsis, idet man oplever konflikten mellem teknologisk udvikling og etik, værdier og følelser. Bogen er resultat af et tværfagligt projekt på Københavns Universitet med bidrag fra 8 forskere indenfor forskellige felter, således at holdninger til ny teknologi belyses fra en række forskellige synsvinkler - fagligt som holdningsmæssigt. Flere bidrag beskæftiger sig med de moralske vurderinger - f.eks. om det er moralens opgave i forhold til ny teknologi at trække en grænse, - om den almindelige skepsis er religiøst eller politisk funderet. Og hvordan med den retslige regulering af ny teknologi? Her belyses hvilke hensyn, der har været afgørende i lovgivningen om organtransplantation, gentests og befrugtningsteknologi. Problemerne med folks individuelle afgørelser omkring brug af gentest i forbindelse med udvikling af arvelige sygdomme perspektiveres. Også om informationsteknologien og hvilken betydning, den vil få for den demokratiske udvikling. Trods sit akademiske afsæt er målgruppen "den alment dannede og begavede læser". Jeg vil tilføje opgaveskrivere fra gymnasieniveau