Prosalyriske stykker, som i korte, klare sætninger søger at indkredse tilværelsens grundvilkår
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Beskrivelse
Heri: Abe (Den der lille abe med en blykugle inde i sig) De allermindste rum (Vi skal vende tilbage og bo i de allermindste rum) De store hvide områder (De store hvide områder på kortene i de bøger vi altid slæbte med os for ikke at blive væk) Den anden (Dit dybe åndedræt om natten) Der er ikke plads (Der er ikke plads til os) Der er kun en (Vi mødes) Der er også nogen vi kun møder en gang ; Der er så meget man kan sige til hinanden (Vi rækker ud) Der findes øjeblikke (Der findes øjeblikke men de er ikke til at tale om) Det bevæger sig hele tiden (Det står ikke stille) Det bliver ved og ved ; Det falder ikke på plads ; Det kan aldrig lukkes ; Et forkert blik til den forkerte side (Et forkert blik til den forkerte side og vi slynges ud over skrænter) Et helt andet spil (Vi standser ikke mere op) Forbindelsen kan rent faktisk opstå ; Hun vender rundt og går ; Hvad er der så mere at sige ; Jeg kan alt ; Jeg vil ; Kun når vi sover (Kun når vi sover står vores munde på klem) Man kan også vænne sig til det ; Med mellemrum bliver vi trætte ; Med tiden (Med tiden bliver vi ældre og ældre børn) Noget må blive væk (Vi skal ikke tænke på det) Nogle gange mødes det ; Også det (Også det skal vi overleve) Også vi vil hele tiden undslippe (Også vi vil hele tiden undslippe som dyr de har spærret inde) Om natten ligger vi helt stille og lytter (Om natten vågner vi og ligger helt stille og lytter) Oplysning (Mens jeg falder griber jeg fat i dig og river dig med ned) Ordene skal være som brikker (Ordene skal være som brikker der falder på plads) Skrin (Det lille skrin som vi allesammen gemte os i) Skyllet bort af dit blod (Jeg vil gerne række ind i dine øjne og se med dit blik) Som ganske almindelige dage (Vi kunne jo være døde igen) Som om det ikke var os (Idet alting glider forbi) Starten er gået for længe siden (Starten er gået for længe siden og nu er vi næsten ved at vænne os til det) Sten (Også du vil blive ved med at være der) Symmetri (Som en form for orden) Så har vi lyst til ingenting ; Så letter vi ; Sådan er reglerne ; Sådan forestiller vi os ; Trykket stiger (Trykket stiger og stiger) Træ (Det er en lettelse at få det væk) Vi der overkom de længste dage ; Vi går gennem døre uden at åbne dem ; Vi længes efter at skrive det ned (Vi længes efter at skrive det ned som det er) Vi løber alle sammen ; Vi sætter det sammen ; Vi taber det ; Vi vil bare gerne sove (Vi vil bare gerne sove og blive ved med at sove) Vi vil nå frem
ISBN
8759521546
Omfang
58 sider
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Politiken, 2003-10-25
Politiken, 2003-10-25Information, 2004-01-03
Information, 2004-01-03Reception, Nr. 53 (2004)
Standart, Årg. 18, nr. 2 (2004)
Lektørudtalelse
Kristiane Hauer debuterede i 2002 med en samling korte prosatekster. Nu foreligger en samling lyriske tekster eller digte med en eksistentiel usikkerhed og splittethed over for tilværelsens krav og udfordringer som det gennemgående tema. Titeldigtet åbner samlingen med den tilsyneladende selvsikre programerklæring: "vi vil nå frem", som både signalerer beslutsomhed og kollektivt engagement. Men beslutsomheden er kun overfladen af en langt mere kompleks omverdenstolkning. I digt efter digt udtrykkes splittelsen mellem ønsket om at høre til og usikkerheden over for voksenlivets bindinger, mellem ønsket om kontrol og længslen efter det uventede, uforudsigeligheden, samt mellem drømmen om autentiske oplevelser - "noget vildt med glat pels" - og angsten for ansvaret og forpligtelserne. Sårbarheden giver sig udslag i en uro og resignation, som det kun i korte øjeblikke er muligt at flygte fra: "vi lukker øjnene vi er borte". I deres splittethed afspejler Kristiane Hauers digte både en generationserfaring og en personlig erkendelse af tilværelsens grundvilkår: tvivlen og ensomheden. Digtenes enkle udsagn formidles i et tilsvarende enkelt og prunkløst sprog, som ind imellem i skarpe glimt tager en uventet drejning
Anmeldelse af: Vi vil nå frem af Kristiane Hauer
Titlen kan lede tanken hen på Michael Strunges "Vi folder drømmens faner ud" fra 1981. Eller på et socialistisk opråb fra 70'erne. Disse tekster ligger dog fjernt fra begge dele, skønt der tales om dr...
Læs mere på Litteratursiden