Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Salen
Målgruppe
Familier
Tilmeld
Børn

Billedskolens Værksted: Fantasi-trykkeri

11.02.23
Kom og skab dit eget trykkeri som i gamle dage sammen med din mor eller far.

Billedskolen og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus inviterer børn og forældre til gratis kreativt værksted. I dagens værksted kan du lave dit eget trykkeri.

I gamle dage udskar man billederne, der skulle være i en bog i en plade, og trykte dem ind et for et. Så skulle man ikke tegne den samme ting igen og igen.

Kom og prøv at lave dit eget grafiske tryk, som du kan trykke igen og igen. Måske du vil lave portkort, spillekort, et stort mønster eller bare et fantasiunivers? Grafik kan blive til mange ting – og du kan blive til dit eget trykkeri.

  • Tidspunkt: Lørdag den 11. februar 2023 kl. 10-13
  • Aldersgruppe: børn fra 8-12 år i følgeskab med en forælder
  • Sted: Salen
  • Varighed: 3 timer
  • Pris: Gratis men husk billetbestilling på billetto.

Billedskolens Værksted er en serie af ialt 4 værksteder, hvor Billedskolen i Tvillingehallerne kommer på besøg i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Tidspunkter for alle værksteder:

  1. Lørdag den 21. januar kl 10-13: Microhouses
  2. Lørdag den 28. januar kl 10-13: 3D Maleri
  3. Lørdag den 4. februar kl 10-13: Byg en Drømmelegeplads
  4. Lørdag den 11. februar kl 10-13: Fantasi-trykkeri - 2 undervisere

Underviseren er de første tre lørdage ved Ursula Kruhøffer, der har en kunstuddannelse fra H.K.U. Holland og derudover en læreruddannelse fra N. Zahles. Hun har undervist voksne på kunstakademiforberedende kurser i maleri, samt i tegning og billedkunst på aftenskoler og familiehold. Ursula har undervist børn i alle aldre på museumsværksteder og billedskoler, i over 20 år. Hun arbejder med tegning, collage og maleri, med de grafiske og fotografiske teknikker, samt med keramik og skulptur i bred forstand.
Den fjerde workshop er ved Ursula Kruhøffer og Christine Reinwald. 

Christine Reinwald er tegneserieskaber, kunstner og underviser. Hun er uddannet folkeskolelærer og tegneserieskaber og har undervist børn og unge i billedkunst og tegneserier i 8 år. Hun har erfaring med alt fra blyant, akvarel og akrylmaleri til collage, skulpturer og kunstbroderi. I 2022 udkom hendes første bog hos forlaget Hunov&Haffgaard. Før det har hun været udgivet i en række antologier og magasiner. Som underviser er hun optaget af at skabe lige adgang til læring for alle, hvorfor hun interesserer sig meget for arbejdet med inkluderende læringsrum. Det har også afsmittet sig på hendes frivillige arbejde i tegneserienetværket Yngel, som hun er medstifter af. Det er et netværk for tegneserieskabere, med en vision om at skabe et rum med plads til kreativ og faglig sparring, som åbner døre til viden og nye muligheder for nye kunstneriske talenter.