Børnenes KlimaLab
Kl. 10-14: Børnenes KlimaLab
I Børnenes KlimaLab inviteres børn (fra 8 år) og deres voksne til en rejse ind i videnskabens verden med udfordringer, eksperimenter, spil og quiz. Der vil være en sej skrotworkshop med Valdemar, insektsmagning og masser af gode aktiviteter. Børnenes KlimaLab er et nyt klima- og biblioteksprojekt, en rullende installation, der skal rejse rundt på bibliotekerne i DK. Støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Kl. 10-14: Halla-café og lille loppemarked
På 2. sal kan man besøge Caféen Halla med bl.a. kager fra de varme lande og gå på jagt i genbrugslopper i et mangfoldigt loppemarked. Halla er en forening, som arbejder for at skabe kulturmøder og inkludere kvinder med minoritetsbaggrund i det danske samfund.
Kl. 13: Trækfuglene - familiekoncert med BonNoir Trio
BonNoir Trio tager børn og deres voksne med på den lange flyvetur til Vestafrika på stærke vinger. Her møder de jægeren, som må lave sit våben om til et musikinstrument og fremover må forvandle al smerte til glæde. BonNoir Trio henter inspiration i traditionel musik fra Vestafrika, blues og jazz. Musikken er åben, groovy og lyrisk - musik med masser af plads til improvisation og øjeblikkets magi.
Praktisk
- Hvad: Børnenes KlimaLab og familielørdag
- Hvor: Blågårdens Bibliotek og Støberiet 2. sal
- Hvornår: lørdag d. 25. marts kl. 10-14
- Hvem: Børn og voksne
- Det hele er gratis og finder sted i anledning af Vi elsker bøger festival.
- Ingen tilmelding, duk bare op
Vi elsker bøger
D. 20. - 25. marts afholdes Københavns Bibliotekers årlige festival Vi elsker bøger. Festivalen henvender sig til børn i alderen 0-14 år og deres voksne. Oplev koncerter, teater, workshops, højtlæsning, quizzer og meget mere for hele familien.
Se alle festivalens arrangementer på Københavns Børnebibliotekers Facebookside eller på Københavns bibliotekers hjemmeside.