Hobbitten – højtlæsning
Hvis der er noget, hobitter er gode til, så er det at hygge. Og vi lægger os godt til rette med fyldte maver og lytter til bibliotekaren, der vil læse op fra Hobitten.
Om Hobbitten
Hobbitten er skrevet af J.R.R. Tolkien og er en forhistorie til Ringenes herre. Ringenes herre kan være et stort værk at gå i gang med som barn, men Hobbitten er mere tilgængelig og fyldt med gode eventyr. Den blev udgivet første gang i 1937 og oversat til dansk i 1969. I bogen følger vi hobbitten Bilbo og hans rejse med 12 dværge, som drager ud for at tilbageerobre deres skatte fra dragen Smaug.
Obs: Arrangementet er inklusiv ulvetime-snacks.
Om festivalen
D. 20. - 25. marts afholdes Københavns Bibliotekers årlige festival Vi elsker bøger. Festivalen henvender sig til børn i alderen 0-14 år og deres voksne. Oplev koncerter, teater, workshops, højtlæsning, quizzer og meget mere for hele familien.