Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Familier
Børn

LIVE fra LÆS - Gys og grusomme bøger

26.10.21
Vi går live på Facebook med gys, gru og Halloween-stemning fra børnebibliotekarerne til dig.

Vi elsker hyggeligt uhygge - specielt her i oktober måned! 

Har du eller kender du et barn i alderen 8-15 år - så har vi stensikkert bogen du skal ned på biblioteket og låne! Gys og gru er for alle (eller næsten alle, men der er altså også hyggeligt og sjovt uhygge!)

Vi går LIVE på Facebook

Kom med ind i vores digitale dagligstue på Københavns Børnebibliotekers Facebook, hvor børnebibliotekarerne Kathrine, Julie og Sigrid snakker om de fedeste og bedste gyselige bøger de har læst for nylig.

Vi laver som altid en liste med direkte links til at bestille alle bøgerne - og lidt til, så du kan blot læne dig tilbage og nyde anbefalingerne og blive helt læseklar til vintermørket eller Halloween-festen. Efter arrangementet kan du finde listen her på siden.

Videoen vi optager vil også ligge så du kan se den igen og igen på Facebook - eller for første gang, hvis du putter børn eller vasker din hamster kl. 20. Og ps du behøver ikke en Facebookprofil for at følge med.

Du finder linket til LIVE fra LÆS på Facebook her. 

#LIVEfraLÆS