Sallys far på Vesterbro Bibliotek d. 5.9.2020

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Place / Room
Børnebiblioteket, 1. sal
Målgruppe
Børn
Tilmeld
Børn

Mød Thomas Brunstrøm - Sallys far - UDSOLGT!

05.09.20
Sallys far er egentlig en meget god far, synes Sally. Der er bare lige et par ting: Han er sygt pinlig, han bander, han fortæller røverhistorier og han gider ikke være voksen. Heldigvis har Sally råd for det, for hun er ekspert i at tage sagen i egen hånd. Kom og hør om Sally og hendes far, og få inspiration til at håndtere sære voksne.

Thomas Brunstrøm er freelancejournalist, filmanmelder og så skriver han børnebøger. Thomas Brunstrøm debuterede som børnebogsforfatter i 2015 med billedbogen Dengang Sallys far var dreng, som er skabt i samarbejde med illustratoren Thorbjørn Christoffersen. Siden debuten har Sallys far været på ferie, bandet (ad helvede til), været sygt pinlig og meget mere. Thomas Brunstrøm er aktuel med Sallys far kringler julen, der er syvende bog i serien.

 

Vi slutter af med en quiz!

 

Målgruppe: Ca. 6-10 år

Gratis, men tilmelding nødvendigt, da der er begrænset pladser. Billetter bookes på Billetto.

 

I uge 36 afholdes Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen foregår på alle Københavns Biblioteker og henvender sig til børn i alderen 2-12 år samt deres voksne. I år sætter festivalen fokus på børnelitteraturens mange – elskede – skønne skarnsunger, kække kanaljer og vakse varyler. Oplev forfattermøder, booktalks, readathons, workshops, filmvisning, højtlæsning og mange flere aktiviteter for hele familien.

Se alle festivalens arrangementer på Vi elsker bøgers facebookside her: https://www.facebook.com/koebenhavnsboernebiblioteker/ eller på Københavns bibliotekers hjemmeside her: https://bibliotek.kk.dk/section/vi-elsker-boeger

Materialer