Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Familier
Børn

Ord - Et forløb til dig og baby

22.08.22
Sprogstimulering for babyer 4-12 måneder. For forældre med flere sprog i hjemmet.

ORD er et gratis forløb for dig, der ønsker at blive bedre til at snakke med din baby og styrke forældre-barn-relationen.

Forløbet strækker sig over otte mandage fra d.22. august til d. 10. oktober i tidsrummet kl. 10-11.

Forløbet henvender sig til forældre med flere sprog i hjemmet. Under forløbet vil vi have fokus på, hvorfor det er en god idé at snakke med din baby og hvordan du kan gøre det til en naturlig del af din hverdag. Vi vil lege, synge, pludre og stimulere barnets sanser, samt udfolde motorikken. 

Undervisningen finder sted på Nørrebro Bibliotek, og en af gangene vil vi derfor også besøge biblioteksrummet, hvor en bibliotekar vil fortælle hvilke muligheder biblioteket tilbyder.

Hvis du gerne vil tilmelde dig eller har spørgsmål, skal du kontakte Cecilie Christensen på rj2g@kk.dk.

Støttet af Nordea-fonden.