Om dette arrangement

Tid
15:00 - 9:00
Pris
50 kr.
Sted
Østerbro Bibliotek
Dag Hammerskjold alle 19
Arrangører
Østerbro Bibliotek, vi elsker bøger
Målgruppe
Unge
Tilmeld
Børn

Readathon på Østerbro Bibliotek

21.03.20 - 22.03.20
I forbindelse med børnelitteraturfestivalen ”Vi elsker bøger” varmer Østerbro Bibliotek op med et Readathon.

Readathon er en anden måde at læse sammen på og med læselyst som det gennemgående tema. Læselyst er også, at du snakker om bøger, og er sammen om bøger - ud over at læse.
Til et Readathon er du sammen med andre børn og unge i 18 timer, hvor vi læser og hygger. Det er dog ikke et krav, at du læser i alle 18 timer!

Der vil være nattequiz med lommelygter, præmier til dem der svarer rigtig på flest spørgsmål, bogløb, filmvisning (med litterært forlæg), aftensmad, chips, drikkelse, frugt og morgenmad søndag morgen. Der vil løbende køre en lille quiz om, hvor mange sider, vi hver især får læst.
Medbring din yndlingspude, liggeunderlag, dyne, bøger og lommelygte. Vores læsemarathon er for alle uanset læseniveau - man må læse e-bøger, høre lydbøger og læse tegneserier - lige præcis hvad du vil.

Vores seje bibliotekar, som vil være til stede i alle 18 timer, står klar med hjælp til at finde den nye bedste bog, som passer til dine interesser og dit niveau – men du skal være fyldt 12 år for at deltage. Det koster 50 kr. at være med - køb din billet her. 
Læseklubben B.O.G- klubben på Østerbro Bibliotek vil hjælpe dig med, hvad der kommer til at ske og ikke mindst hvornår der skal spises.
Vi garanterer for masser af hygge og masser af bøger!