Vi elsker bøger
Vi elsker bøger

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
Fri entré
Sted
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3
2300 København S
Arrangører
Målgruppe
Familier
Børn

Vi elsker bøger: Åbningsfest

16.03.19
Børnelitteraturfestivalen ’Vi elsker bøger’ skydes i gang med et brag af en fest på Sundby Bibliotek den 16. marts kl. 10.

Programmet for dagen:  

Kl. 10 fejrer vi 2-årsbogen 
2-årsbogen fylder 10 år, og vi inviterer alle til en fest på flere af byens biblioteker. Der serveres saft og kage, og vi uddeler 2-årsbøger til de børn, der endnu ikke har fået hentet den flotte boggave. 
 
Kl. 10 Den store tryllenørd 
Der er sjov og rabalder hele vejen, når Den Store Tryllenørd går på scenen i børnebiblioteket. Tryllenørden er så glad for bøger, at han har flere af dem med i sin forestilling. Så tag børnene i hånden og giv dem en uforglemmelig oplevelse på biblioteket! For de 3-7 årige.

Kl. 10-14 Mimbo Jimbo og andet sjov... 
Er du Mimbo Jimbo-fan, kan du komme og se en stor Mimbo Jimbo-figur og farvelægge bogillustrationer.
Du kan også købe et udvalg af børnebøger med fantastiske fortællinger til messepriser fra boghandlen 'Det var Zittans'.
Og du kan møde den lokale forfatter Benny Bang Jensen, der har skrevet 'Ka'fluppernes første eventur'.  

Kl. 11 Koncert med Genklange 
Med fløjter, piber og trommer får vi den fantastiske fortælling om den lille kirkerotte, der med nysgerrigheden og modet i favnen stak først snuden og dernæst hele kroppen ud af kirkedøren og gik ud i verden. Ført an af den modige kirkerotte, publikum og trioen GIÒIA går vi på opdagelse i musikken, i venskabet, og i den store glæde, det er at skabe noget sammen. 

Kl. 13-13.30 Forældreoplæg: Læs højt med skuespiller og speaker Vibeke Hastrup 
Hvis du har lyst til at lære fra en af Danmarks absolut bedste oplæsere, så kom og hør Vibeke Hastrup, når hun fortæller om, hvordan du som forælder kan gøre din oplæsning mere levende og samtidig få dit barn til at slappe af efter en lang dag. 

Kl. 13-14 Workshop med Tove Krebs Lange: Fantastiske dyr 
Hvordan ser en kødædende tigerøgle ud? Eller en dansende slangegiraf? Kom og tegn dit eget fantasidyr.  

Mens vi tegner, snakker vi om, hvor dyrene lever, hvad de spiser, og om de kan noget helt særligt. Måske skriver vi en lille historie. Til sidst samler vi alle tegninger og tekster til et Bestiarium, en bog om fantastiske dyr. 

Tove Krebs Lange er uddannet illustrator og arbejder primært med billedbøger, lærebøger og bogomslag. Hun er bl.a. tegneren bag bøgerne om Anna og Lotte, Bjørnen Bjørn og Læsefidusen. Tove har desuden skrevet en række børnebøger og lavet mange workshops, både i Danmark og i udlandet. 

Workshoppen er åben, så du kan komme og tegne ét dyr, eller du kan blive der hele timen og lave flere. Der er tegnematerialer på workshoppen.

For børn fra 5 år eller mindre børn sammen med en voksen.

OBS! Caféen tilbyder kaffe og kage til 30,- 

Spørg biblioteket