Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Sted
Ørestad Bibliotek
Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Arrangører
Målgruppe
Børn
Tilmeld
Film

Børnebiffen på Ørestad Bibliotek - For børn i vuggestuealderen

17.04.23
Børnebiffen på Ørestad Bibliotek er et tilbud til de mindste børn og deres voksne, der gerne vil dele en god filmoplevelse. Her er en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med det at gå i biografen og opleve film i mørke og på det store lærred, -måske for første gang.

Vi viser små film i Kino på 1. sal, der passer til aldersgruppen i varighed og indhold, og filmpakken som helhed er ca. 30 minutter lang.

I er meget velkomne til at blive efterfølgende til leg og læsehygge i biblioteksrummet.


Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Billetto.

 

God fornøjelse!

 

Program for børnebiffen d. 17. april 2023 kl. 10.00

 

Hvem rydder op?

Det er weekend hjemme hos Bamse. Hun vil gerne spise morgenmad foran tv, men far støvsuger og er sur og siger, Bamse ikke må sidde på gulvet og krumme. Mor er også sur og siger, Bamse skal hjælpe med at rydde op. Mor og far begynder at skændes om, hvem der roder. Men så bliver de venner igen alle sammen og finder på en hyggelig måde at rydde op sammen.

 

Lillefinger – Påskeægget

Lillefingers bedstefar kommer med påskeæg, fulde af slik, men Myre har svært ved at kende forskel på dit og mit.

 

Elefantens cykel

Elefanten bor blandt menneskene i byen, hvor han arbejder som gadefejer. En dag ser han en kæmpe annonce for en fin cykel. Cyklen er lige præcis hans størrelse og elefantens liv ændres fuldstændig: nu handler det om at få cyklen - koste hvad det vil! Filmen indeholder musik og effektlyde.

 

Den lille grå ulv – Forår

Det er forår i skoven. Fuglene synger og floden bruser afsted, mens alting springer ud. Den lille grå ulv vågner og tager solbad. Og hans gamle ven haren er også vågnet. De løber om kap og springer ud på flodens isflager, der flyder afsted. Men strømmen af stærk, og floden bliver pludseligt farlig. Så må man bruge sin fantasi! Den lille grå ulv og haren må lege, at isflagen er en storslået fregat. Ud på bølgen blå mod ukendte farvande!

 

Lili får besøg

Lili får besøg. Og ikke af hvem som helst, af sin allerbedste veninde, Molly. At forventningens glæde kan være større end selve samværet er så en anden ting, to viljer af jern og et begrænset udvalg af legetøj er bare heftigt konfliktstof. Men så er der jo forventningens glæde indtil næste gang.