Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Foredrag og debat

Baggrund på Hovedbiblioteket: Hvad kan vores tid fortælle os?

23.08.22
Kom og bliv klogere på, hvordan vi kan forstå vores til tider rodede og larmende nutid, når onlinemagasinet Baggrund og Hovedbiblioteket inviterer til en interessant aften, hvor vi skal lytte til nutiden, der taler om og med sig selv!

Hvad ser vi, når vi kigger på den tid, vi er midt i?

Hvad siger vores egen tid til - og om - os? Det er ikke let at navigere i nutiden, og det er endnu mindre let at gøre det levende morads af idéer, begreber, begivenheder, fænomener, mennesker, deres tekster, produktion og liv analysérbart – men det er vigtigt.

Kom og bliv klogere på, hvordan vi kan forstå vores til tider rodede og larmende nutid, når onlinemagasinet Baggrund og Hovedbiblioteket inviterer til en interessant aften, hvor vi skal lytte til nutiden, der taler om og med sig selv.

Gennem oplæg fra tre idéhistorikere kommer vi igennem forskellige samtidsidéhistoriske analyser af vores tid lige fra kroppen i sport til lækager i storpolitik over til maskeringsforbud og slør.

Arrangementet tager udgangspunkt i Baggrunds udgivelse 'Samtidens Idéhistorie', som består af korte bidrag fra nuværende og tidligere ansatte og studerende på Idéhistorie i Aarhus.

Program

19:00-19:20 - Oscar Rothstein: Kroppen som problem - en samtidsidéhistorisk analyse af forholdet mellem sport, krop og teknologi.
Hvad er sport? Forholdet mellem krop og sport er til forhandling i disse år og kalder vidt forskellige ideer om sportens fascinationskraft frem i lyset.

19:20-19:40 - Louise Rognlien: Maskeringsforbud og slørets idehistorie.
Maskeringsforbuddet har givet anledning til at skrive fortsættelsen af det islamiske slørs komplekse idéhistorie, hvor arven fra fortiden skaber ekkoer i sin reproduktion og repolitisering af ideen.

19:40-20:00 - Mikkel Thorup: Sort Gennemsigtighed: magt i nutidens demokrati.
Dette kapitel er en samtidsdiagnostisk læsning af demokratiets aktuelle tilstand gennem aktivisters kritik og aktion. Ideen er, at vi kan nærme os, hvad demokrati er i dag ud fra en læsning af bevægelige begreber og metaforer om magt.

20:00-20:30: Paneldebat med alle oplægsholderne og mulighed for spørgsmål.

Om panelet

Oscar Rothstein (f. 1994) er Afrika-journalist på Danwatch og cand.mag. i Idéhistorie, Aarhus Universitet.

Louise Rognlien (f. 1992), er ph.d.-studerende på idéhistorie, i forsknings- og formidlingsprojektet Køn Redelighed, samfinansieret af Veluxfonden, Kvindemuseet i Danmark og Aarhus Universitet. Hendes projekt handler om forestillinger om den muslimske kvinde i Skandinavien.

Mikkel Thorup (f. 1973) er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet med speciale i den politiske og økonomiske tænknings historie. Har skrevet en række bøger, herunder Fornuftens perversion (2008), An intellectual History of Terror (2010), Statens idéhistorie (2015), Du skylder! (2016) og redigeret med Casper Andersen, Global Idéhistorie (2018).

Om arrangementsrækken

Onlinemediet Baggrund og Hovedbiblioteket samarbejder i 2022 om en serie på fire arrangementer, der tager udgangspunkt i Baggrunds idéhistoriske udgivelser. Arrangementerne vil omhandle køn, klima, samtid og litteratur i et idéhistorisk perspektiv.

Øvrige arrangementer:
26. april - Kønnets idéhistorie
7. juni - Klimaets idéhistorie
1. december - Litteratur og idéhistorie