Hanna Skop Jødeforfølgelse
Hanna Skop Jødeforfølgelse

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Fri entré
Målgruppe
Voksne
Tilmeld
Foredrag og debat

Personlig beretning om Jødeforfølgelse ved øjenvidne Hanna Skop

22.01.20
I anledning af FN's internationale mindedag for Holocaust fortæller øjenvidnet Hanna Skop om sin opvækst i Hitlers Nazityskland, om at overleve, og om flugten fra Tyskland til Danmark og senere til Sverige.

Hanna Skop blev født i 1932 i den sydtyske by Darmstadt, hvor hun boede med sine forældre og to søskende. I 1938 oplevede hun pogromen (forfølgelse) kaldet Krystalnatten, hvor hendes forældres manufakturforretning blev ødelagt og hendes far anholdt, afhørt og løsladt. Dagen efter løsladelsen blev han anholdt igen og deporteret til koncentrationslejren Buchenwald. 

Hanna fortæller med udgangspunkt i sin egen historie om, hvordan det var at vokse op i Hitlers Nazityskland. Hanna oplevede Krystalnatten, sin fars deportation til KZ-lejren Buchenwald samt morens kamp for at få sig selv og de tre børn ud af det nazistiske Tyskland. I november 1939 lykkedes det familien at komme til Danmark, men oplevelsen af frihed var kort. Med Danmarks besættelse fulgte nye bekymringer og familiens anstrengelser med at søge om videre emigration til U.S.A. gik i vasken. Jødeaktionen i Oktober 1943 bragte nye udfordringer, og familien blev splittet for en periode. Hanna vil berette om flugten til og tiden i Sverige, hvor kampen for tilværelsen var hård - ikke mindst for forældrene.

Hanna medvirker i DIIS-dokumentaren "Flugten til Sverige - beretninger fra oktober 1943", der fortæller seks personlige historier om de danske jøders flugt til Sverige, da den tyske besættelsesmagt gennemførte den såkaldte ”jødeaktion” i Oktober 1943. 

Arrangementet er lavet i samarbejde med Aldrig Mere som tilbyder foredrag og organiserer afholdelsen af den årlige Auschwitzdag d. 27. januar.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men vi anbefaler at du downloader en billet på billetto.dk 

Materialer

Spørg biblioteket