Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Kildevældskirken
Ved Kildevældskirken 2
2100 København Ø
Målgruppe
Alle
Tilmeld
Foredrag og debat

Radiobiograf og historieaften - Tuberkulose og epidemihospitalet

07.12.20
Kom og vær med til en spændende radiobiograf- og historieaften, hvor vi dykker ned i fortællinger fra Østerbro.

Denne aften handler det om tuberkulose og Øresundshospitalet på Østerbro, som også blev kaldt for epidemihospitalet.
Vi starter aftenen med en præmierelytning af det nyeste afsnit fra podcastserien "Bag om København". Podcastproducent Berit Freyheit fra Københavns biblioteker er dykket ned i tuberkulosens historie og kan fortælle om en sygdom, der kan spores tilbage til 3300 før vor tidsregning. En sygdom som blev kaldt for ‘Den hvide død’ og en sygdom, som blev moderne i overklassen og blandt kunstnere at have, eller hvert fald se ud som én, der havde sygdommen. Derudover kan du få forklaring på sammenhængen mellem brystmælk og tuberkulose og høre om nogle af de specielle og utilstrækkelige behandlingsformer der var i spil.
Hygiejne, isolation og tvangsbehandlinger i København og Danmark spiller også en stor rolle i tiden med tuberkulose og har spændende lighedspunkter til vores situation med covid-19 netop nu.
Efter lytningen vil historiker Morten Lander Andersen fra Østerbros Lokalhistoriske Arkiv fortælle mere om situationen på Østerbro, om Øresundshospitalet og måske om nogle hemmelige tunneller under jorden.
Efterfølgende vil aftenens vært Emilie Bernt Haag fra Kildevæld Kulturcenter, lægge op til samtale, spørgsmål og debat mellem Morten, Berit og aftenens deltagere.

Praktisk information

Arrangementet er gratis, men kræver billet, som du kan finde her. Vi oplever desværre at nogle “køber” billetter uden at dukke op, og vi vil derfor opfordre til, at man kun reserverer en billet hvis man ved, at man kan komme, eller afsætter sin billet igen, hvis man bliver forhindret i at dukke op. Der er derudover en venteliste man kan skrive sig på, hvis man ikke når at få en billet i første omgang.
Arrangementet er et samarbejde mellem Kildevæld Kulturcenter, Københavns Biblioteker, Østerbro Lokalhistorisk forening og arkiv samt Kildevældskirken.