Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Tilmeld
Foredrag og debat

Rockforedrag: Led Zeppelin

06.11.19
Kom og lad op til koncert med Led Zep i Amager Bio

Led Zeppelin: Myten, monstret og musikken

Der er bands, der er blevet verdensberømte, og så er der dem, der er blevet mytiske. Led Zeppelin er et klassisk band på mange fronter: græsk hybris og nemesis findes i rigt mål i bandets historie. De musikalske rødder findes på to mægtige kontinenter i den afro-amerikanske blues. Led Zeppelin havde ambitioner og en nådesløshed, som kun kendetegner ægte britiske imperialister. Og musikere så karismatiske, ja næste halvgudelige, at man skal til den nordiske mytologi for at finde lignende figurer. Og så er der musikken. Heavy metal, folk og alt midt i mellem. Leveret på højeste niveau og stadig chokerende vitalt og relevant. Et band, der voksede ud af 60'ernes engelske blues-boom, men som musikalsk spændte så vidt, at blues-prædikatet slet ikke kunne rumme Led Zeppelin.
Thomas Ulrik Larsen har denne aften fokus på musikken og musikerne Plant, Page, Bonham og Jones. 

Om Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen er foredragsholder, sangskriver, musiker, underviser og musikjournalist. Thomas’ foredragsvirksomhed er blevet mediedækket i blandt andet DR P4, DR P1 (Kulturnyt), DR P6 Beat, DR P5, Radio 24syv, Politiken, Månedsmagasinet Psykologi, Musikeren (fagblad for professionelle musikere) og på den officielle Pink Floyd-hjemmeside www.whypinkfloyd.com. I seks år var han kapelmester i The Pink Floyd Project, et af de mest velrenommerede Pink Floyd-coverband i Europa.

Spørg biblioteket