Tableau med den persiske digter Rumi fra det 13. århundrede

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Foredrag og debat

Taletid: Hvad er en verdenslitteratur?

30.10.19
Vi sætter fokus på litteraturen uden for Europa med oplæg og efterfølgende samtale modereret af litteraturredaktør Jes Stein Pedersen

Til aftenens arrangement kommer vi helt tæt på et par udvalgte verdenslitteraturer med oplæg om de litterære traditioner i Kina og Persien. Vi skal også høre om migrantlitteratur, som en ny form for verdenslitteratur og om hvordan verdens litteraturer opstår i mødet mellem nationale traditioner og globale strømninger.

Efter oplæggene vil Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen moderere en samtale mellem oplægsholderne og der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Aftenens program:

17.00-18.00

- Oplæg om Kina ved professor i kinastudier Anne Wedell-Wedellsborg

- Oplæg om Persien ved lektor i persisk litteratur Claus V. Pedersen

- Oplæg om migrantlitteratur og verdenslitteraturernes perspektiv på vor tids globaliserede verden ved professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen

18.00-18.10 kort pause

18.10-18.40: Samtale modereret ved Jes Stein Pedersen

Spørgsmål fra salen

 

Arrangementet bliver til i anledning af udgivelsen Verdenslitteraturer på Aarhus Universitet (juni 2019), redigeret af professor Mads Rosendahl Thomsen, lektor Jakob Ladegaard og lektor Tore Rye Andersen, alle i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Bogen fokuserer på den litteratur, som ikke fylder meget i uddannelser, bogudgivelser og medier, men som trækker tråde tilbage i verdenshistorien og tilbyder alternative perspektiver på vor tids globaliserede verden. Den viser, hvordan verdens litteraturer opstår i mødet mellem nationale traditioner og globale strømninger.

Materialer

Spørg biblioteket