Forfatter Alen Meskovic. Foto: Isak Hoffmeyer

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
600 Kr
Sted
Danmark
Målgruppe
Voksne
Køb billet
Kurser & workshops

Autobiografisk skriveværksted for voksne

02.10.18
Vil du skrive selvbiografisk, så det bliver interessant og nærværende for andre, så kickstart skriveprocessen med dette kursusforløb.

Hos Vesterbro Bibliotek og Kulturhus starter vi et skriveværksted for voksne. Her kan du lærer, hvordan man forvandler sine oplevelser og erfaringer til fiktion. Hvordan gør man sin selvbiografiske tekst vedkommende og bevægende for andre end sig selv, uden at den mister sit autentiske særpræg? Det kræver et grundlæggende indblik i genrernes-, dramaturgiens- og skriveteknikernes regler og muligheder.

Din tekst er centrum for undervisningen

I dette skriveværksted er din tekst og din ambition i centrum. Du er måske allerede godt i gang med et manuskript, eller du har altid drømt om at skrive et.

I begyndelsen af kurset bliver du præsenteret for forskellige skriveteknikker, der hjælper dig med at afgrænse din fortælling og strukturere dit arbejde. Dernæst laver du enkelte skriveøvelser, læser forskellige teksteksempler og hører korte oplæg om blandt andet iscenesættelsen af fortællerstemmen, sammenspillet mellem nærvær og distance, og brugen af dramaturgiske regler i formidlingen af det selvoplevede.

Resten af kursusforløbet fokuserer vi på dine tekster, og udover den feedback som du kan få i kassen, er der rig mulighed for den individuelle vejledning på tomandshånd.

Forfatteren Alen Mešković er underviser

Alen Mešković er født i Bosnien i 1977 og har boet i Danmark siden 1994. Alen debuterede med den anmelderroste digtsamling ’Første gang tilbage’ i 2009. Hans debutroman ’Ukulele-jam’ (2011) blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og solgt til udgivelse i ni lande. Romanen er desuden sat op som teaterstykke i Tyskland.

I 2012 modtog Alen Mešković et 3-års arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond. Det resulterede i romanen ’Enmandstelt’ (2016), der er en selvstændig fortsættelse af ’Ukulele-jam’. Opfølgeren er foreløbigt solgt til udgivelse i fem lande.

Praktisk info om skriveværkstedet

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er arrangør af skriveværkstedet for voksne.

  • Sted: Det foregår i lokalet ”John” på 1. sal hos Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
  • Antal deltagere: Der er plads til 12 deltagere efter princippet om først-til-mølle.
  • Pris: 600 kr. pr. person for 6 undervisningsgange.
  • Datoer: Tirsdag den 2. okt., 9. okt., 23. okt., 30. okt., 6. nov. og 13. nov. 2018, kl. 19.00-21.00. Bemærk ingen undervisning i efterårsferien uge 42.
  • Medbring: Skriveværktøj, computer.

Tilmelding er nødvendig. Billet købes online.

Spørg biblioteket