Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
0 Kr
Målgruppe
Børn
Kurser & workshops

Forfatter-bootcamp for skriveglade 10-12 årige

30.01.19 - 27.02.19
Er du mellem 10-12 år og vild med at skrive? Drømmer du om at få din historie udgivet? Er fantastiske fortællinger lige dig? Så kom til Forfatter Bootcamp på Brønshøj Bibliotek. Fire intense, men sjove eftermiddage i fantasiens tegn. Vi skal forberede os til litteraturfestivalen Vi <3 bøgers novellekonkurrence, hvor præmien til de fem bedste noveller er en udgivelse på Københavns Bibliotekers hjemmeside og en stor kurv fyldt med gode bøger og andre lækkerier! På Bootcampen kan du arbejde videre med en eksisterende idé eller finde på en ny undervejs. Vi skal skrive meget, men også spise kage.

Du får redskaber til den fantastiske novelle, så du er helt klædt på til at deltage i konkurrencen, og efterfølgende bliver der tid til at skrive på din novelle, så du ikke skal sidde med den alene. 

Du er også velkommen selvom du ikke satser på at deltage i konkurrencen!

Holdet er fuldt nu, men man kan komme på venteliste. Skriv til brharrangement@kff.kk.dk


Underviseren er Saynab Farah Dahir. Hun har udgivet en række noveller og blandt andet vundet DM i novelleskrivning. De seneste år har hun undervist børn og unge på adskillige forfatterhold —og ser frem til at undervise dig!

De fire onsdage er: 30. januar, 6. februar, 20. februar og 27. februar - der er ikke skriveværksted i uge 7!
 

Spørg biblioteket