Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
500 Kr
Målgruppe
Unge
Tilmeld
Kurser & workshops

Forfatterspirernes skriveklub for de 11-18-årige

11.03.20
Elsker du at skrive historier? Er du mellem 11 og 18?  Så er Forfatterspirernes Skriveklub på Brønshøj Bibliotek måske noget for dig! I klubben arbejder vi med sjove, spændende og udfordrende skriveopgaver, mens vi hygger os med at være sammen. Vi læser også op fra vores tekster og giver hinanden feedback - hvordan opleves historien, hvornår rammer vi noget rigtig godt, og hvor skal vi prøve andre muligheder af i teksterne? Underviseren er Saynab Farah Dahir som har udgivet en række noveller og også har vundet DM i novelleskrivning. Måske kender du allerede Saynab fra de sidste to sæsoners skriveklub - eller måske har du hilst på hende på biblioteket, hvor hun er medhjælper når hun ikke skriver eller passer sit medicinstudium.

 

På Brønshøj Bibliotek er det hver onsdag kl. 16.30-18.30, første gang den 5. februar.

Forårssæsonen varer fra februar til maj. Det koster 500 kroner for forårssæsonen.

Skriveklubben er støttet af Statens Kunstfond