Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

Den Røde Sofa: Kim Blæsbjerg og Tonny Vorm

24.10.19
Den Røde Sofa præsenterer i denne sæson litterære afvigelser gennem talks med forfattere, illustratorer, bogbloggere og litteraturkritikere

Litterære afvigelser med 'Desertørerne'

Oplev forfatter Kim Blæsbjerg i samtale med litteraturkritiker Tonny Vorm, når de gæster Den Røde Sofa torsdag d. 24. oktober og ud fra temaet 'litterære afvigelser' blandt andet vil komme omkring Blæsbjergs anmelderroste trilogi 'Desertørerne.'

Kim Blæsbjerg (f. 1974) er født og opvokset i Lemvig. Han flyttede til København i 1994 og begyndte året efter på Forfatterskolen, hvor han dog ikke trivedes særlig godt med skolens kultur. Han læste siden Dansk på Københavns Universitet og debuterede sideløbende som forfatter med prosasamlingen 'Fælder' i 2002. I 2007 fik han et gennembrud med slægtsromanen 'Rådhusklatreren' og har siden skrevet romanerne 'Pyramiden' (2010), 'Flugten' (2011) og senest trebindsværket 'Desertørerne' (2016-2018). For tiden arbejder han på en roman om tavshedskulturen i Lemvig.

Tonny Vorm er cand.mag. i Engelsk og har siden 2002 været litteraturkritiker ved Dagbladet Information. Han har desuden skrevet en række fagbøger om blandt andet amerikansk litteratur, spansk kultur og international cykelsport og tillige oversat flere prisvindende litterære værker, deriblandt Paul Theroux' rejseklassiker ’Den store jernbanebasar’ (2016), Atticus Lishs’ ’Forberedelse til næste liv’ (2016) og senest Gabriel Tallents ’Min kæreste elskling’ (2018).

Spørg biblioteket